Bredegrund 19 5-tv, 2300 København S

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

Forbløffende lejlighed med udsigt så langt øjet rækker

Velkommen til 83 yderst eminente, uforstyrrede kvadratmeter centralt beliggende på Amager. På Bredegrund 19, 5. tv. har du nu mulighed for at blive ejer af en lejlighed langt udover det sædvanlige. Her er der både udsigt til Øresund og Malmø, udsigt over de pragtfulde villaer i det Italienske Kvarter, udsigt over Sundbyøster Park og meget mere. Ja, det må siges at man her føler sig som prikken over iet. Fra lejligheden er der endvidere kort afstand til Amager Strandpark, Lergravsparken Metro st. og indre by, for blot at nævne nogle af de mange herligheder der findes i området. Indenfor venter en højloftet lejlighed med to altaner, frithængende bjælker, gennemgående gulvvarme og en fantastisk charme kombineret med moderne indretning! Lejlighederne på 5. sal blev etableret i år 2009 som et led i forbindelse med udskiftning af foreningens tag. Det er tydeligt at mærke, at etableringen har været nøje gennemtænkt, hvilket blandt andet afspejler sig i de flotte detaljer såsom den rustikke murstensvæg, sidevinduerne i kvisterne, loft til kip og ikke mindst den utrolige, rummelige fornemmelse der går igen i hele lejligheden. Som en bonus kan det nævnes at lejligheden på sit højeste punkt har over 430 cm. i loftshøjde. Fra du træder ind i entréen vil du med det samme blive forført af den store stue og det åbne køkken-alrum. Herfra er lysindfaldet imponerende, og sikrer dig lys og velvære på selv den mørkeste dag. Fra stuen er der direkte udgang til lejlighedens ene af to altaner, hvor der er sandsynlighed for at du taber kæben. Lejligheden er i dag indrettet med et sofahjørne med plads til en flydersofa, et spisehjørne med plads til mange gæster og det åbne køkken. Køkkenet fremstår velholdt i tidløse farver og byder blandt andet på god opbevaringsplads, velfungerende hårde hvidevarer, meget bordplads og ikke mindst det store vindue med udsigt til det rolige gårdmiljø. Det er en fest at lave mad her. Bemærk desuden den ekstra skabsplads på bagsiden af køkkenmodulet mod spisepladsen. Når aftenen går på hæld har du mulighed for at trække dig tilbage i det indbydende soveværelse. Her er der frithængende loftsbjælker ligeledes et gennemgående tema som i resten af lejligheden. Her er desuden også en altan med lige så god udsigt som altanen fra stuen, og det er oplagt at drikke morgenkaffen herfra mens solens stråler nydes. I soveværelset er der plads til en stor dobbeltseng, kommode og det indbyggede skab som forbliver i lejligheden. Sidst men ikke mindst finder du lejlighedens badeværelse som går hånd i hånd med materialevalget i køkkenet. Her skaber de grå fliser og de hvide vægge en god synergi, og så skal det naturligvis nævnes at her er væghængt toilet, vindue til at lufte ordentligt ud og ikke mindst separat brus. Som en bonus er der vaskemaskine, tørretumbler og god bordplads til at folde tøjet sammen. Lejligheden befinder sig i en pæn og velholdt ejendom fra 1927, hvortil der hører et pragtfuldt gårdmiljø til, der blev forbedret i år 2009. Her er hyggelige kroge, og et stort fliseareal med bordbænkesæt, så maden kan nydes under åben himmel om sommeren. Foreningen er velfungerende og har en fornuftig økonomi. Du har desuden brugsret til et kælderrum. Du bosætter dig med kort afstand til Amagerbrogades rige udvalg af specialbutikker, spisesteder og caféliv. Foruden dagligvareindkøbet, finder du også alle hverdagsbehov i gåafstand, heriblandt daginstitution, svømmehal, fitnesscenter, busstoppested og metrostation. På cykel når du desuden nemt og hurtigt Amager Strandpark, Christianshavns Volde, Islands Brygge og City. En absolut suveræn beliggenhed.Går du i salgstanker, er du meget velkommen til at kontakte os for en aftale om en uforpligtende salgsvurdering….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Bredegrund 19 5-tv, 2300 København S3.995.000 kr.48.133 kr/㎡Ejer Udgifter: 2.383 kr/mdrEjerlejlighedEnergimærke: CStørrelse: 83 ㎡Grund: 0 ㎡Antal værelser: 2Opført i: 1927