Bredgade 6 0, 7680 Thyborøn

7680 bredgade 6 0 1
 
0 0 votes
Global vurdering
0 Anmeldelser
Inline Feedbacks
View all comments

Beskrivelse

Mangefacetteret ejendom med butik, ferielejlighed og beboelse

En helt central adresse ved havnemiljøet i Thyborøn gør denne ejendom til noget særligt. Samtidig åbner ejendommen på for væld af muligheder, for med en stor, moderne bolig, en skøn butik og en tilknyttet ferielejlighed er potentialet helt i top, uanset om I vil udleje dele eller benytte jer af alle mulighederne selv. Boligen på første sal er endda totalrenoveret i 2010, så den fremstår lige til at flytte ind i.

Med adresse på Bredgade bliver det ikke mere centralt i Thyborøn. I finder byens butikker og havnen i nærmiljøet omkring jer, og faktisk ligger ejendommen på en grund, som lejes af Thyborøn Havn. Der er udsigt til klitterne fra ejendommens udemiljøer, hvilket er en god påmindelse om, at heller ikke Vesterhavskysten ligger langt væk.

Ejendommen fra 1930 er opført i en klassisk stil med lysegul facade og halvvalmet tegltag. Vinduerne er i flere fag, og særligt karnappen og kvisten på førstesalen er med til at give boligen et lyst og indbydende præg. Indenfor fordeler den gavmilde plads sig over to etager. Stueplanet består af et rummeligt butikslokale med store vinduespartier mod gaden. Her er god plads til at udstille varer, og baglokalerne kan indrettes med kontor eller lager efter behov.

Der er separat indgang til ferielejligheden, som består af en lys opholdsafdeling med tekøkken samt to mindre værelser. Lejligheden har eget badeværelse og en tilknyttet gårdhave, og da den ligger i forlængelse af butikken, kan den også nemt integreres i den øvrige helhed, hvis I ikke har brug for ekstra indtægter fra ferieudlejning.

Førstesalen fremstår i flot stand med lyse materialer og et gennemført interiør. I træder ind i en stor entré med god plads til garderoben og et tilknyttet vaskerum. Via fordelingsgangen er der adgang til boligens to værelser, hvoraf det ene har walk-in-closet. Førstesalen byder også på et stort badeværelse med bruseniche samt et lækkert køkken-alrum og en stor stue i åben forbindelse. En integreret biopejs tilføjer opholdsafdelingen en snert af hygge, mens de mange store vinduespartier står for en fremragende udnyttelse af dagslyset.

Thyborøn er en spændende fiskerby i udvikling – både i forhold til arbejdspladser og turisme. Udover indkøb, skole, daginstitutioner fra 0-6 år, fritidsaktiviteter, jernbane som offentlig transport m.m. har den især sit hyggelige og dynamiske havnemiljø.

Herudover har Thyborøn en helt unik beliggenhed i storslået natur helt ud til klitrækken og Vesterhavet og samtidig et skønt stykke strandbred ved indsejlingen til Limfjorden, hvor det er trygt at bade og opholde sig med børn.

Alle enheder har separat indgang for optimal fleksibilitet og udnyttelse. Lyder dette som noget for jer? Så lad os arrangere en fremvisning for dig. Kontakt EDC Lemvig på tlf. 96 63 40 00 for at høre nærmere….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Bredgade 6 0, 7680 Thyborøn2.395.000 kr.19.315 kr/㎡Ejer Udgifter: 1.710 kr/mdrVilla/FritidsboligEnergimærke: CStørrelse: 124 ㎡Grund: 349 ㎡Antal værelser: 7Opført i: 1930

0
Would love your thoughts, please comment.x
()
x