Brisevej 8, 4500 Nykøbing Sj

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

Velkommen til Odsherred…

Utroligt charmerende fritidshus nær Kattegat – og med kort gåafstand til strand og skov…

Vi har nu den helt unikke mulighed for at byde velkommen til dette skønne fritidshus på Brisevej 8. En smuk og nænsomt renoveret ejendom i fuldstændig indflytningsklar stand. Huset er en norsk bjælkehytte med flotte sprossede termovinduer fra 2003, der trækker naturen ind i rummene. Ejendommen byder på lofter til kip og de originale fritlagte bjælker i vægge og lofter. Taget er et sort betontegltag fra 2015. Huset opvarmes med moderne varmepumpe, der kan fjernbetjenes med sms, suppleret med brændeovn. Til huset findes flere gode terrasser og flere gode udhuse. Grunden er dejlig lukket med tæt beplantning.

Vi er i det attraktive Lumsås – kun 150 m. fra det klare vand ved Kattegat og med gåafstand til Sonnerup Skov. Nordre Strandvej er for nyligt blevet lukket for gennemkørende trafik, så her kan man nyde fred og ro. Huset ligger på en let skrånende grund – godt gemt – og den tætte beplantning på grunden giver læ for nordenvinden og giver samtidig fornemmelse af at være midt i den vilde natur. Lige udenfor døren venter naturoplevelserne med rådyr, fasaner og andet vildt på besøg på grunden, badeture ved stranden om sommeren og lange gåture på strand og i skov både sommer og vinter.

Velkommen indenfor i husets rummelige entré med god plads til overtøj og gummistøvler. Herfra er der adgang til det flotte badeværelse med vaskemaskine og godt bruseafsnit. Huset har tre gode soveværelser – alle med gode opbevaringsmuligheder. Husets fine køkken giver plads til gode hyggestunder og køkkenet finder vi i delvis åben forbindelse med den hyggelige stue. Stuen må siges at være “hjertet i huset” for her er god plads til alle i sofaen til hygge ved brændeovnen – lige som spisebordet nemt at vendes rundt, så der altid er plads til en ekstra gæst. Fra stuen er der udgang til den skønneste sydvestvendte terrasse – den overdækkede del skaber hygge til langt ud på aftenen eller giver læ for den lette sommerregn. Fra terrassen er der adgang til integreret udhus, der anvendes som bryggersrum. Huset fremstår i pæn og velholdt stand og kan benyttes året rundt.

Velkommen til……

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Brisevej 8, 4500 Nykøbing Sj3.250.000 kr.41.801 kr/㎡Ejer Udgifter: 1.691 kr/mdrFritidsboligEnergimærke: ukendtStørrelse: 73 ㎡Grund: 1200 ㎡Antal værelser: 4Opført i: 1979