Beskrivelse
Med nøgleord som højt til loftet, lyse omgivelser og en dejlig, nem grund får I gode rammer i dette fritidshus i Frølunde Fed. Boligen er opført af Planet Huse, og indenfor venter tre værelser og et stort opholdsmiljø, der sikrer jer både privatliv og kvalitetstid med hinanden. Oveni har boligen en varmepumpe. Læg dertil en skøn nærhed til Storebælt og naturen, og resultatet bliver en hyggelig base for ferielivet. Velkommen til Broholmvej 135E.Frølunde Fed byder på smuk natur og en skøn badestrand, der inviterer til friske dukkerter eller afslappende gåture langs vandet, ligesom der er mulighed for windsurfing. I bil tager det kun fem minutter at køre til indkøb i Vemmelev, mens Korsør og Slagelse kan nås på under 15 minutter. Endelig er Vikingeborgen Trelleborg også et besøg værd.I kan se frem til en dejlig grund, som bliver det absolut foretrukne samlingspunkt i sommerhalvåret. Haven har en stor græsplæne til leg og aktiviteter i det fri, mens de to hyggelige terrasser indbyder til frokost under åben himmel. Som bonus har haven et legehus og et gyngestativ, ligesom der er to skure. Boligens hjerterum er den store stue med højt til loftet, hvilket skaber en let og indbydende stemning, som forstærkes af lysindfaldet. Her kan I både placere en sofagruppe og indrette jer med en hyggelig spiseplads. Tilmed er der udgang til terrassen, som på harmonisk vis forener inde og ude.Køkkenet byder på god opbevaringsplads, så bordpladerne er frie til madlavningen. Videre er der tre soveværelser, så her er plads til hele familien eller overnattende gæster. Endelig er der et badeværelse, som er særligt lækkert med både en bruseniche, et spabad og gulvvarme. Oveni er der plads til vaskemaskinen, ligesom badeværelset har adgang til en sauna.Kom og oplev stedet….