Bülowsgade 10, 8000 Aarhus C

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

Rummeligt byhus med privat grøn oase i baghaven

Tæt på alle Frederiksbjergs herligheder samt skov og vand.Der er stor værdi i at have byen lige uden for døren, når du samtidig har fred, ro og nogle skønne, private uderum derhjemme. Det oplever du her i Bülowsgade 10 på charmerende Frederiksbjerg, hvor du bor helt tæt på indkøbsmuligheder, spisesteder, caféer og kulturelle tilbud. Byhuset består af hele 181 boligkvadratmeter med bl.a. fem værelser plus 24 kvadratmeter praktisk kælder. Du har derfor godt med plads – også til familielivet – i de velholdte rammer, som du kan tilpasse efter dine behov. Den solrige baghave udgør et ekstra frirum.FREDERIKSBJERG – Den charmerende midtbydel er en sand smeltedigel af kultur, shopping og alverdens smage med sit væld af spændende specialbutikker, livlige caféer og barer, populære spisesteder og de velbesøgte markedsdage på Ingerslevs Boulevard. Her kan du købe alt, hvad hjertet begærer af lækre, friske råvarer og smukke, velduftende blomster. Og du har det hele inden for rækkevidde med hurtig adgang til bl.a. Jægergårdsgade og M. P. Bruuns Gade.Helt lokalt finder du også både skole, institutioner og idrætstilbud, ligesom Tangkrogen, Tivoli Friheden og skoven ligger i gåafstand fra byhuset i rolige Bülowsgade. Flere historiske byhuse i samme stil er med til at give gaden dens særlige atmosfære.Velholdte rammer med sjæl og historieByhuset i Bülowsgade 10 er opført i 1876, hvor flere familier formentlig har fordelt sig på de tre etager, som i dag består af hele 181 kvadratmeter, efter at baghuset er blevet føjet til boligen. Det giver en særdeles rummelig stueetage, hvor du foruden en selvstændig lejlighed med to værelser, eget badeværelse og eget køkken har endnu et værelse med udgang til haven og den nedre terrasse.I haven, hvor du i sommermånederne kan nyde godt af solens stråler fra formiddag til ud på aftenen, har du en hyggelig grøn oase midt i byen med flere frugttræer, der skærmer af og skaber et privat uderum. Inden du kan plukke både æbler, pærer, blommer og kirsebær fra træerne, har du glæde af deres smukke blomster, som giver den frodige have endnu mere kulør. Og på træterrassen i førstesalsniveau er du i øjenhøjde med blomsterne. Den dobbelte dør lukker farverne med ind i det skønne køkken-alrum med åben forbindelse til stuen. Disse to rum optager til sammen hele førstesalen, hvor lyset strømmer ind fra flere sider – tilmed oppefra, idet der er installeret ovenlysvinduer ved køkkenet. Det store leverum er således lyst og åbent med hvide vægge og lofter, samt lyse plankegulve.Flere værelser og flere mulighederPå anden sal finder du yderligere to gode værelser, som bringer det samlede værelsesantal op på fem. Værelserne heroppe, der har loft til kip og fritlagte hanebjælker, har tidligere været ét stort værelse, og det vil du kunne genetablere og dermed få endnu mere glæde af lysindfaldet fra begge de store kviste mod hhv. gården og gaden. Sidstnævnte kvistvindue åbner for udsigten til byens tage, hvor rådhustårnet og domkirkens spir er pejlemærker, der fortæller, hvor tæt du er på det hele. Med badeværelse og walk-in-garderobe på etagen kunne du eksempelvis skabe en skøn forældreafdeling her, mens børnene kunne råde over stueplanet.En hems med ovenlysvindue fungerer dels som lysskakt, og dels som praktisk opbevaringsplads. Endnu flere opbevaringsmuligheder har du i den velindrettede og indbydende kælder på 24 kvadratmeter, hvor der også er vaskerum med vaskemaskine og tørretumbler i en ergonomisk korrekt højde. Som en sidste bonus har du udhuset i haven med flere gode skurrum til haveredskaber og lignende. Velholdte rammer med sjæl og atmosfære, som du selv kan præge efter dine behov. Lej lejligheden i stueetagen ud – eller udnyt alle de 181 boligkvadratmeter til familiens skønne midtbybase med opvokset og solrig baghave….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Bülowsgade 10 , 8000 Aarhus C10.500.000 kr.54.959 kr/㎡Ejer Udgifter: 3.728 kr/mdrRækkehusEnergimærke: CStørrelse: 181 ㎡Grund: 207 ㎡Antal værelser: 6Opført i: 1876