Bülowsgade 59, 1., 8000 Aarhus C

8000 bulowsgade 59 1 1
 
0 0 votes
Global vurdering
0 Anmeldelser

Beskrivelse

Charmerende K/S-bolig med altan midt på Frederiksbjerg
Velkommen til en lejlighed med en fantastisk beliggenhed centralt i Aarhus. Boligen er en K/S bolig, hvilket betyder at køber erhverver en andel i det kommanditselskab, der ejer ejendommen.Entréen ligger centralt placeret i lejligheden og fungerer som det naturlige knudepunkt, hvorfra der er adgang til alle boligens rum. Entreen byder på to indbyggede skabe til overtøj, sko og anden opbevaring, som holder entréen ryddelig i det daglige.Lejlighedens to stuer ligger i forlængelse af hinanden, hvor rummenes indbyrdes placering samtidig giver mulighed for at sætte en skillevæg op, så de to stuer kan indrettes som separate værelser, hvis man ønsker mere opdelt bolig fremfor det åbne flow. Den ene anvendes i dag som stue med plads til en større sofaafdeling, hvor hele familien kan samles. Rummet byder også på en synlig murstensvæg, der giver et rustikt og personligt præg, og et stort vinduesparti er med til at få lyset til at strømme ind i rummet.Den anden stue bruges i dag som kontor med rig plads til flere gode arbejdshjørner. Rummet har store vinduespartier, som sikrer gennemgående lys og samtidig giver adgang til altanen. Altanen ligger i grønne omgivelser med udsyn til den flotte baggård, hvor beplantning og træer giver en fredelig ramme og skaber en rolig atmosfære midt i byen. Her er plads til cafésæt, planter eller andet efter eget ønske, og med direkte adgang fra kontoret bliver altanen et naturligt sted at trække sig tilbage til i løbet af dagen.Køkkenet fremstår i et lyst og enkelt udtryk med et gennemgående roligt look. Det er indrettet i en lang linje med flere vinduer, som giver et godt lysindfald i rummet. Her er masser af bordplads til madlavningen, rig skabsplads og et indbygget skab med god plads til opbevaring. I forlængelse heraf finder du spiseafdelingen, hvor der er plads til et større spisebord, og hvor dagens måltider naturligt kan samles omkring bordet.Værelset har god plads til en dobbeltseng, et kontorhjørne samt en større garderobeskab, som giver rig mulighed for opbevaring. Det store vinduesparti sikrer et flot lysindfald, og rummet fremstår lyst og roligt med god plads til at indrette sig efter eget behov. Badeværelset er beklædt med hvide fliser på væggene og et lyst gulv, som spiller pænt sammen og giver et rent udtryk. Der er en stor separat bruseniche og håndklædevarmer, som sikrer varme håndklæder i hverdagen. Vinduet giver både godt dagslys og mulighed for udluftning.Beliggenheden er en af de mest attraktive på indre Frederiksbjerg, hvor den rolige gade skaber en god ramme for hverdagen, samtidig med at byens puls er lige om hjørnet. Kun få minutters gang derfra finder du Jægergårdsgade og Ingerslevs Boulevard med caféer, restauranter og specialbutikker, og med kort afstand til Bruuns Galleri og Hovedbanegården har du det meste af Aarhus’ byliv inden for gåafstand.

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Bülowsgade 59, 1., 8000 Aarhus C2.998.000 kr.27.759 kr/㎡Ejer Udgifter: 8.753 kr/mdrAndelsboligEnergimærke: CStørrelse: 108 ㎡Grund: ㎡Antal værelser: 4Opført i: 1902Sidste tilstandrapport er fra: fejl check den her

0
Vi savner din anmeldelse, håber du bidrager :-)x