Bülowsvej 13, 5230 Odense M

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

Gennemrenoveret villa med eksklusivt indre på fredelig sidevej

Der er en lang række af smukke detaljer i dette hjem fra 1908 på Bülowsvej 13, hvor den herskabelige charme møder den moderne luksus. Her suppleres den sirlige stuk, de detaljerede rosetter og den herskabelige loftshøjde af de fuldendte rammer, som skyldes en omfattende renovering i 2015. Det ses allerede ved ankomst til adressen, hvor den elegante facade med balkon over karnappen ud til den velanlagte indkørsel tager imod.

Man træder indenfor i en præsentabel entré med en fin trappeopgang, hvorfra føres I videre ind i stueetagens storslåede køkken-alrum. Her sørger de gennemgående trægulve og store sprossede vinduer for en rar atmosfære og et skønt lysindfald. Det stilrene Multiform køkken er i lyse materialer og går perfekt i et med spiseområdet, som har karnap og en flot dobbeltdør ind til den to tilstødende stuer. Disse rum er lyse og højloftede med en udpræget fantastisk atmosfære. Dertil er der et gæstetoilet i entréen samt tre store værelser og et flisebelagt badeværelse med et luksuriøst badekar på førstesalen, som suppleres af en stor 2. sal med repos og endnu et værelse med loft til kip.

Kælderen er istandsat i 2020, hvilket betyder, at man også hernede finder stilrene løsninger og lækre rum med masser af muligheder. Her får man nemlig tre disponible rum, et bryggers, et badeværelse samt en sublim vinkælder, der virkelig kommer livsnyderen til gode. Her er der rå kampestens- og murstensvægge, mørke bjælker i loftet og en gennemgående rustik stil.

Udendørsarealet omkring villaen passer perfekt til villaens storslåethed, da forhaven er velanlagt med en solid trappeopgang til huset, der samtidig leder om i haven. Her træder man ind i en privat have, da den er lukket og med høj beplantning omkring. Denne stemning kan også nydes fra den dejlige hævede træterrasse, som har nedgang til den hyggelige og solrige have.

Villaens beliggenhed er helt top, da placeringen på den rolig sidevej Bülowsvej sikrer gåafstand til midtbyen, som man nemt kan tilgå via den idylliske rute langs Odense Å og ind mod Munke Mose. Den fredelige stikvej i Odense M giver også ro på grunden, samtidig med at man er tæt på dagtilbud, Hunderupskolen, handlemuligheder og yndige naturområder, som alle nås inden for en kilometer….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Bülowsvej 13 , 5230 Odense M8.745.000 kr.42.910 kr/㎡Ejer Udgifter: 5.247 kr/mdrVillaEnergimærke: DStørrelse: 196 ㎡Grund: 600 ㎡Antal værelser: 6Opført i: 1908Sidste tilstandrapport er fra: 2024-08-19 check den her