Beskrivelse
Flot velholdt og velindrettet villa i Holme
Glæd jer til tilværelsen i denne flotte gulstensvilla, som ligger på en rolig, blind villavej centralt i Holme. Her er tale om en gedigen ejendom, som er nænsomt vedligeholdt og dertil tilgodeser børnefamilien med en ideel planløsning og en dejlig have. Til boligen hører også en yderst anvendelig kælderetage samt en carport og et originalt drivhus med støbt fundament.Jeres kommende hjem er velplaceret nær alle hverdagens fornødenheder, byens tilbud og naturskønne omgivelser. Der er få skridt til indkøbsmulighederne i bymidten, og børnene når lynhurtigt Holme Skole til fods. Legepladser og grønne parker kendetegner også nærområdet, og om sommeren kan I cykle til vandet og de skønne badestrande ved Marselisborgskovene. Endelig kan I nemt hoppe på bussen mod storbyens oplevelser i Aarhus midtby.Ejendommen fremtræder flot og velholdt med gule teglstensfacader og rødt tegltag. I tråd hermed ses en velanlagt have, der også åbenbarer sig ved ankomst på matriklen. Det gode førstehåndsindtryk fortsætter inden døre, hvor et lyst og moderne hjem tager imod jer.Fra den rummelige entré kan I tilgå alle rum i boligen. Stuen udgør det primære opholdsrum, hvor I kan indrette hyggelige sektioner og samle familien foran hjørnepejsen i aftentimerne. Imidlertid strømmer sollyset ind i dagtimerne via vældige vinduespartier, der samtidig fungerer som en skydedør til terrassen.Køkkenet befinder sig særskilt, hvor der er rum til en spiseplads, og således udgør det et naturligt samlingssted i hverdagen. Dernæst tager tre store, regulære værelser imod jer. Samtlige værelser har nem adgang til husets badeværelse, som er med bruseniche, og på praktisk vis er der også et gæstetoilet.Ude venter haven, der danner en dejlig ramme om sommerens arrangementer. Der er terrassemiljøer omkring hele huset, så I kan følge solens bane fra morgen til aften….