Beskrivelse
Indflytningsklar 2-værelses med stor, solrig terrasse
For enden af Buster Larsens Vej – som sidste opgang i ejendommen – finder du denne flotte og indflytningsklare 2-værelses lejlighed. Her bor du roligt og ugeneret med rækkehuse som nærmeste naboer og uden indkig fra øvrige bygninger.Lejligheden er en høj stuelejlighed, hvilket giver både et dejligt lysindfald og en skøn følelse af privatliv. Boligen fremstår yderst velholdt og byder på en gennemtænkt planløsning med god plads og en behagelig atmosfære.De 82 m² fordeler sig på en rummelig entré, et lækkert badeværelse med vaskefaciliteter, et praktisk pulterrum i lejligheden samt et stort soveværelse med plads til både garderobe, dobbeltseng og eventuel hjemmearbejdsplads.Boligens naturlige samlingspunkt er det store køkken-alrum og stue i åben forbindelse. Her er plads til både hyggelige middage og afslappende aftener, og fra stuen er der direkte udgang til den store sydvendte terrasse. Terrassen bliver hurtigt et ekstra opholdsrum i sommerhalvåret med god plads til grill, loungemøbler og grønne planter.Ejendommen er opført i 2014 og fremstår moderne og velholdt med elevator og et energivenligt A2015-mærke, som bidrager til lave varmeudgifter.Beliggenheden kombinerer ro og byliv på bedste vis. Du har kort afstand til indkøb, specialbutikker, caféer, Metro og øvrig offentlig transport, mens Indre København nemt nås på cykel på blot 15–20 minutter.


