Christian Xs Alle 29 0-th, 2800 Kongens Lyngby

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

Flot 3V’er med god rumdeling – centralt og grønt i Lyngby

Kongens Lyngby er jo som bekendt ikke en metropol, men så alligevel. De urbane tilbud er mange og inkluderer flere fortovscaféer på hovedgaden, shopping i Magasin og storcenteret, kultur og spisesteder, hvor det globale køkken er på menuen. Samtidig har man ikke storbyens intense puls, men kan bo ganske grønt og stille, og det er denne 3Ver på Christian Xs Alle 29 et godt eksempel på.Godt 600 meter fra Lyngbys centrum ligger lejligheden trukket tilbage på matriklen – med græsklædt forhave og hæk mod vejen. På den anden side af ejendommen er der mere plæne og mere havestemning. Fra lejligheden, der er placeret i stueetagen, tager det ikke mange sekunder at rykke ud i det grønne, hvor der på en god sommerdag efter behov kan vælges mellem sol og skygge. Inde i boligen giver afstanden til vejen sammen med den afskærmende hæk en god følelse af privatlivets fred. Hertil knytter der sig en rolig atmosfære til 3Veren. Lejligheden holder til i gavlen og har kun nabo til én side. I opgangen er der desuden et godt og respektfuldt naboskab, som blandt andet udtrykker sig gennem et afdæmpet hverdagsliv.Lejligheden udmærker sig med en rigtig god planløsning. Stuen suppleres af to regulære og selvstændige værelser, altså med mulighed for hjemmekontor, hobbyrum, børneværelse og meget mere. Det ene af værelserne har tillige tidligere været delt i to, og den rumdeling kan genetableres, hvis ønsket er at skifte gear til en 4Ver. Køkken og badeværelse har begge, uden at tage unødig plads fra de andre rum, god funktionalitet og lidt luksus til hverdagen. I køkkenet handler det blandt andet om et stilrent design, opvaskemaskine fra Siemens og varmtvandshane fra Blanco. I badeværelset er det blandt andet gulvvarme, armatur fra Grohe og flere indslag fra danske Dansani, herunder spejl med integreret og regulerbart lys. Opgraderingen af badeværelset er af nyere dato. Heller ikke køkkenet har mange år på bagen. Generelt er lejligheden præget af en pæn og velholdt stand.Til boligen hører privat kælderrum, fælles vaskekælder og fri adgang til haveanlægget omkring ejendommen. Ejerforeningen giver tilladelse til husdyr og udlejning. Ejerforeningen råder over et fælles anlæg, hvor beboerne kan købe egen garage, som de udbydes til salg. Men ellers kan der parkeres gratis ud for ejendommen eller på de tilstødende veje – endnu en fordel ved den tilbagetrukne placering tæt på Lyngbys livlige centrum.Kontakt Nybolig for en fremvisning.Mads & Stig Fordi vi er født og opvokset her…

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Christian Xs Alle 29 0-th, 2800 Kongens Lyngby3.650.000 kr.44.512 kr/㎡Ejer Udgifter: 3.959 kr/mdrEjerlejlighedEnergimærke: DStørrelse: 82 ㎡Grund: 0 ㎡Antal værelser: 4Opført i: 1944