Beskrivelse
God planløsning med mulighed for at sætte eget prægVelkommen til Damhus 7 i Askov – en solid og velholdt 1-plans villa fra 1978, som rummer alt det
nødvendige for den lille familie, et par eller måske dig, der ønsker at bo i rolige omgivelser tæt på både natur og by. Huset ligger på en fredelig villavej i et etableret kvarter, hvor der er en god blanding af unge familierog ældre beboere, og hvor man hurtigt føler sig hjemme.
Boligen byder på 3 gode værelser, som alle har en fornuftig størrelse og mulighed for at blive indrettet
efter behov – hvad enten det er soveværelse, børneværelse eller hjemmekontor. Stuen er lys og
rummelig med god plads til både sofa- og spiseafdeling, og de store vinduer giver et dejligt lysindfald det
meste af dagen. Herfra er der udgang til haven, så man nemt kan tage kaffen eller aftensmaden med ud
på terrassen i de varme måneder.
Køkkenet er ældre men pænt og funktionelt, og det bærer præg af at være passet godt på gennem årene. Det samme gælder det praktiske bryggers, hvor der er plads til vaskefaciliteter og opbevaring. Badeværelset er oprindeligt med bruseniche og kar.Grunden er nem at holde. Haven er primært anlagt med græsplæne, så der er masser af
plads til leg, drivhus eller køkkenhave, hvis man har grønne fingre. Til huset hører desuden lille udhus til cykler eller opbevaring.Alt i alt får du her et solidt og funktionelt hus med mange muligheder. En bolig, der er til at flytte ind i som den er – men hvor du også kan skabe dit eget udtryk. En klassisk 70’er villa, som stadig har meget at byde på.


