Danmarksgade 16, 7620 Lemvig

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

Veludnyttet murermestervilla med både charme og funktionalitet

Med sin charme og høje udnyttelsesgrad gør denne villa et ihærdigt forsøg på at man som køber skal lægge mærke til stand og stil. I får endda også en dejlig lukket have, mens selve boligen er et godt eksempel på, hvorfor flot opdaterede murermestervillaer ofte er meget attraktive emner – For den aktive børnefamilie er beliggenheden kun en hjælp ift at få logistikken til at gå op. Tæt på skole, daginstitutioner og hal samt foreninger med diverse fritidsaktiviteter.

Ejendommen blev opført i 1929 og dermed i en tid, hvor husene fik navne. Lad os derfor starte med at introducere jer til Sollund – en overbevisende udgave af den traditionsrige murermesterstil. Det halvvalmede tag hviler sikkert på de solide rødstensfacader, som byder på gesimser, murede stik og hyggelige dannebrogsvinduer. Førstehåndsindtrykket bliver dermed af en pæn og autentisk villa, men inden døre støder I straks på en række positive overraskelser. Der er sket utroligt mange forbedringer siden 2020 både ude og inde. Hér kan der blandt andet nævnes: Nyt Tvis køkken, slebet gulve, anlagt have med nye terrasser, skiftet begge hoveddøre samt andre mindre renoveringer og forbedringer, der alt sammen har været med til at bringe huset til den stand den står i, i dag.

I får 132 m² bolig, hvor udnyttelsesgraden og rumfordelingen er næsten lige så imponerende som den skønne stemning, der findes i hele huset. Boligen byder ganske vist på omfattende moderniseringer, men man har også forstået at kende sin besøgelsestid. Alle opdateringer er foretaget i henhold til huset, så den autentiske stemning altid kan mærkes, selvom indretningen er moderne. Tag eksempelvis de synlige bjælker og rå murstensvægge, som føjer rustikke virkemidler til den ellers stilrene bolig.

Boligens stueplan byder på køkken-alrum og stue i åben forbindelse. Bag køkkenet finder I bryggerset integreret i en lille niche, der fungerer som gennemgangsrum til boligens badeværelse. Derudover får I et ekstra toilet på førstesalen, hvor man har ført loftet til kip og dermed synliggjort de håndhuggede bjælker i konstruktionen. I finder også boligens tre værelser på første sal, og fra det ene har I desuden adgang til hems.

Bevæger I jer om i baghaven, bliver det for alvor tydeligt, at villaen er perfekt til livsnydere. Virkemidlerne er enkle, men ved at placere terrasser i forskellige hjørner, bliver haven effektivt delt op i en række små, skønne uderum. Sol gennem hele dagen. Randbedene indrammes af små, diskrete stensætninger, og man har endda etableret et lille bålsted ved kirsebærtræet i det sydvestlige hjørne af matriklen. I får derudover et par udhuse, der hver især repræsenterer masser af muligheder.

Området omkring Lemvig er kendt for sine bakkede dale, og skønne natur omkring fjorden, der strækker sig helt ind til det hyggelige miljø på Lemvig havn.

Vesterhavet og Klosterheden ligger indenfor en afstand af 10 kilometer, og hér er der rig mulighed for skønne og smukke naturoplevelser året rundt.

I centrum af byen finder du adskillige dagligvare- og detailbutikker i hyggelig gågade samt havnemiljøet, der især om sommeren summer af liv.

Havneområdet har været gennem en stor forandring gennem de sidste ti år, hvor den har forvandlet sig fra en travl industrihavn til smukt havnemiljø med restauranter, lystbådehavn, skaterbane, legepladser, havnebad og senest det nyopførte klimatorium.

Byen har mange foreninger med fritidstilbud til alle aldre der både foregår i lokale bygninger samt i byens kulturcenter – Der findes endvidere motionscentre, svømmehal, 2 padle-tennis haller, aktiv ro-, og sejlklub, biograf, smuk golfbane og meget mere.

Kort sagt – En rigtig smuk havneby der med sin størrelse kærer for det nære og trygge miljø

EDC Lemvig byder hjerteligt velkommen. Kontakt os på telefon 96 63 40 00 for at høre nærmere….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Danmarksgade 16 , 7620 Lemvig1.345.000 kr.9.512 kr/㎡Ejer Udgifter: 1.509 kr/mdrVilla/FritidsboligEnergimærke: DStørrelse: 132 ㎡Grund: 553 ㎡Antal værelser: 5Opført i: 1929