Beskrivelse
Rummelig villa i Dianalund med stort værksted
Dr Sells Vej 19 er et hjem fuld af potentiale og muligheder, hvor jeres familie kan vokse og trives, omgivet af Dianalunds naturskønne omgivelser og praktiske byfaciliteter. Denne spændende bolig venter på, at I giver den nyt liv og kærlighed.Den gule ejendom med svenskrøde detaljer og en robust kampestenssokkel er opført i 1930 på en grund på 1.066 kvadratmeter. Med et boligareal på 185 kvadratmeter samt en kælder på 92 kvadratmeter er der rigelig plads til hele familien. En integreret garage og en stor tilbygning giver fantastiske muligheder for kreative projekter, værksted eller opbevaring.I entréen bydes I ind i et hjem, der venter på jeres personlige touch. Her finder I et lille toilet samt et lyst spisekøkken i vinkelform med plads til spisebordet, mens de tre stuer en suite mod syd, med deres mange vinduespartier og franske døre, skaber et godt fundament for jeres fremtidige indretningsdrømme. En af stuerne har adgang til terrassen, og det samme gælder stueetagens værelse. Første sal rummer en repos, et badeværelse samt tre rummelige værelser. Det største af værelserne har skabsvæg og adgang til en lille altan.Kælderen rummer et bryggers og fire disponible rum, der kan bruges til alt fra opbevaring til hobbyrum. Den rummelige tilbygning med garage og yderligere seks disponible rum fordelt på to etager tilbyder uendelige muligheder for værksteder, atelier eller opbevaring.Den opvoksede have med flere terrasser inviterer til udendørsaktiviteter og afslapning i grønne omgivelser.Huset ligger meget tæt på Bøgeskoven og stationen, og med en kort cykeltur til Holbergskolen, daginstitutioner og byens indkøbscenter er alt på plads for en familievenlig livsstil, hvor hverdagens logistik og fritidsaktiviteter forenes.Så blev I nysgerrige på villaens rammer og uudnyttede potentiale, så tøv ikke med at kontakte os….