Beskrivelse
Unik charme – plads til to familier!
Åbent hus med tilmeldingskrav 19/3 – klik på billede –
En ejendom med sin helt egen stil, der både byder på herskabelige elementer og hyggelig bindingsværksstemning. Det næsten hundredårige udtryk er bevaret og får huset til at fremstå med en meget høj herlighedsværdi. Indenfor er der rundgang mellem en flot hall og tre højloftede stuer med sildebensgulve og franske døre med originale messinggreb. Igennem to af stuerne er der et vidunderligt lysindfald, med eftermiddags og aftensol, særligt i det sidste værelse/stue og ligeledes i den skønne udestue. Desuden køkken og toilet i stueplan. Ovenpå får I tre værelser, hvor det ene har store skunkskabe og altan. Her er også toilet, køkken og repos. I kælderen er der et nyt badeværelse fra 2020, opbevaringsrum og fadebur til mad og vin. Der er indlagt fjernvarme.
Huset er trukket tilbage på grunden, og haven er inddelt i flere dejlige rum. Der er et ugeneret terrasseområde med træbelægning, som er hævet et par trin over resten af haven. Her kan I nyde udsigten til den pænt beplantede have. Den spiselige del af haven byder på æbler, nødder, skovjordbær og brombær. Havedammen med åkander bidrager i den grad til stemningen, og de velduftende syrener skaber en god afgrænsning af grunden bagtil. Haveskuret indeholder seksten brugbare kvadratmeter.
Beliggenheden er særdeles børnevenlig i et stille villakvarter og med cirka lige kort afstand til to folkeskoler og til Husum Boldklub, ligesom der er kort cykleafstand og gåafstend (8 min) til to S-togsstationer og masser af dagligvarebutikker og andre forretninger i nabolaget. I bor ligeledes nær rekreative grønne områder….