Beskrivelse
Indflytningsklar 3V med flot rød trådLejlighedenPå en rolig adresse i Ørestad City udbydes nu en indbydende og velholdt lejlighed, der kombinerer moderne komfort med et skønt uderum. Boligen henvender sig oplagt til både den lille familie eller parret, der ønsker en indflytningsklar base med minimale vedligeholdelsesopgaver og en beliggenhed, hvor naturen og bylivet ligger lige om hjørnet.Indenfor mødes I af en veldisponeret planløsning, hvor rummene hænger helt naturligt sammen. Det stilrene køkken-alrum har en god størrelse med plads til spisebord, opvaskemaskine og varme trædetaljer, som giver en hyggelig atmosfære. Den store stue har et flot lysindfald og rigelig plads til sofamiljø, mens de to værelser tilbyder gode indretningsmuligheder, og endelig er badeværelset rummeligt med separat brus og et godt hjørne til vaskesøjlen. Boligen er pænt vedligeholdt og kan overtages med det samme, samtidig med at de gode og bløde farvevalg giver hjemmet karakter.EjendommenLejligheden er en del af en moderne bebyggelse med et stilrent udtryk, og allerede ved ankomsten fornemmer man de rolige omgivelser. Et ekstra plus er den over fem meter brede altan, som giver et værdifuldt uderum i soltimerne. Det er imidlertid terrassen på den anden side, der for alvor stjæler opmærksomheden. Her får I et privat uderum med plads til både loungemøbler, grill og sommerens lange middage under åben himmel – en naturlig forlængelse af boligen, når dørene står åbne.OmrådetI bosætter jer i et stille kvarter midt mellem grønne åndehuller, hvor løbeturen, hundeluftningen og den rolige gåtur hurtigt bliver en del af rutinen, blandt andet med Byparken lige omme i baghaven. Samtidig ligger alt det praktiske inden for under en kilometers radius. Turen til skole, dagpasning og indkøb klares på få minutter, mens metroen og den korte tur til Øresundsmotorvejen giver en nem og hurtig forbindelse til resten af København – og videre endnu.


