Ege Alle 2, 2650 Hvidovre

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

Hvidpudset & gennemrenoveret familievilla i Risbjergkvarteret!

Lad os byde jer indenfor på en fremvisning af Ege Allé 2 i det eftertragtede, rolige og familievenlige Risbjergkvarter. Her udbydes nemlig nu en 240 kvadratmeter stor villa, der er gennemført og renoveret med fokus på kvalitet og funktionalitet. Ege Allé er en lille, rolig villavej uden gennemkørende trafik, og ejendommen har ligget her siden 1933 – huset er renoveret fra A-Z i 2015, og derudover er ejendommens facader pudset op i 2022 og badeværelset i stueetagen er fra 2023, mens der ligeledes er blevet etableret fjernvarme samme år. Den 957 kvadratmeter store hjørnegrund er anlagt med indkørsel til bilparkering, diverse skure med gode opbevaringsmuligheder, flot grøn beplantning samt to skønne terrassemiljøer – det ene er overdækket og ligger bagerst i haven, mens det andet lægger sig i forlængelse af opholdsrummet kun adskilt af en stor glasskydedør. Sidstnævnte terrasse strækker sig hele vejen langs husets facade, og herude er der god plads til have- og loungemøbler, grill, parasol og blomsterkrukker, og der er mulighed for alt fra afslapning til grillmiddage.Bevæger I jer hen foran hoveddøren, bydes I indenfor i et stilrent hjem, der er utrolig gennemført, og som har gulvvarme overalt. Den åbne entré har indbygget skabsplads, og i direkte forlængelse findes det store leverum, hvor køkkenet ligger i åben forbindelse med både spisestuen og dagligstuen der har akustiklofter. Stueetagen råder ligeledes over et praktisk bryggers med egen indgang, et splinternyt badeværelse opført i et flot design samt et stort soveværelse, der evt. kan benyttes som forældre- eller teenageværelse alt afhængig af, hvem der ønsker privatliv. Førstesalen står med loft til kip, et flot lysindfald og udsigt over området, og heroppe byder planløsningen på et rummeligt badeværelse samt tre store og møblerbare værelser, hvoraf det ene har eget walk-in-closet.Villaen ligger, som tidligere nævnt, i det populære Risbjergkvarter, og her er der hverken langt til skole, institutioner, fritidsaktiviteter eller dagligvarebutikker, hvilket sikrer en nem og bekvem hverdag. Der er kun ti minutter til Vigerslevparken, der strækker sig helt op til Damhussøen, og selvom I bosætter jer i et roligt villakvarter, kan I cykle til Rådhuspladsen på bare 20 minutter. Kort sagt: det er bestemt ikke for ingenting, at denne beliggenhed er så eftertragtet!…

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Ege Alle 2 , 2650 Hvidovre8.495.000 kr.36.585 kr/㎡Ejer Udgifter: 6.570 kr/mdrVillaEnergimærke: BStørrelse: 240 ㎡Grund: 957 ㎡Antal værelser: 5Opført i: 1933