Beskrivelse
Velindrettet familievilla med hele 5 værelser fordelt på 154 kvm. beboelse
Åbent hus med tilmeldingskrav 25/6 – klik på billede – Virkelig velbeliggende og velpasset familievilla på 154 kvm. på lukket og fredelig vej i drengekvarteret i Stenløse. Her kommer du til at bo tæt på Stenløse S-Station og Egedal Centret med masser af gode indkøbsmuligheder samt i cykel- og gåafstand til Egedal Gymnasium og flere af byens skoler. Huset byder på en masse gode detaljer, fine opbevaringsmuligheder, plads til værktøj og vinterdækkene, rum til fester, gæster og masser af hyggestunder for familien i de overdækkede områder i haven. Nyd livet på den overdækkede terrasse, hvor du og familien nemt kan tilbringe mange timer. Terrassen byder på 3 kultiverede vinplanter, der slynger sig op af de til formålet opsatte stålwirer. Dette giver en næsten sydlandsk stemning hen over sommer og sensommer. En del af terrassen byder på en lukket udestue med store vinduer og dør. Her startes/forlænges sæsonen med gasvarmer og der holdes middage, fester og læsegrupper. Ekstra køleskab til drikkevarer og kummefryser er der også plads til. Indretning: Rummelig entré med plads til garderobe, retro gæstetoilet med blåt stiftmosaik gulv, stort værelse til f.eks. hjemmekontor eller familiens teen-ager. Denne del af huset kan fungere separat fra resten af boligen. Opholdsstuen byder på masser af plads til sofa og tv-hygge og har udgang til den overdækkede terrasse. Fra stuen er der adgang til forældresoveværelset på ca. 21 kvm. med masser af plads til skabe, dobbeltseng og et ekstra skrivebord. Køkkenet er flot, velholdt og i et lyst og let design med god bord- og skabsplads samt spiseafdeling. Læg hertil et rigtig flot badeværelse med brus og gulvvarme, 3 værelser, samt praktisk bryggers med vaskefaciliteter, fjernvarmeinstallation fra 2023 og egen indgang. Havefolket velsignes med en fuldstændig fantastisk aflukket have med regulær græsplæne, stor fliseterrasse, der er super velegnet til placering af f.eks. et badebassin, eller et festtelt til konfirmationen el. lign. Haven er flot anlagt med stensætninger, græsplæne og enkelte højbede med klatreroser og stauder. Haven er anlagt, så den indbyder til hygge, leg og boldspil. Bag huset findes et værksted/udhus til handymanden. Du får endvidere en god indkørsel/forhave med speciel plads til trailer. Foran carporten er der stadig plads til yderligere 2 biler, så du har masser af plads til gæster.Når du køber en bolig gennem EDC, har du mulighed for at få en gratis flytteforsikring. Ønsker du denne, skal du sende en mail med “Ja tak” til flytteforsikring@gjensidige.dk …