Ejstrupvej 7, 2650 Hvidovre

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

Charmerende murstensvilla med sjæl & charme!

Velkommen til en charmerende murstensvilla fuld af sjæl; ja, faktisk det flotteste hus på vejen. Med hele 197 kvm får børnefamilien masser af plads i hverdagen med en stor mulighedsrig grund og familievenlig beliggenhed i det attraktive Hvidovre Nord.Der er tale om en tidligere bungalow, som er opført i 1936 af ejendommens første ejer. Der er ved den seneste ombygning i 2007 påført en førstesal af ejendommens kun anden ejer. Den gedigne villa formes af talrige praktiske forbedringer og har en god energimærkning ift. husets alder. En solid skydeport i smedejern leder ind til både indkørslen og garagen, som har et værksted i forlængelse – både smedejerns- og garageport betjenes med samme fjernbetjening. På den store, lukkede grund finder I en fantastisk og velanlagt have, som rummer uanede muligheder for udendørs legeaktiviteter såvel som urtehave, drivhus og mere til. Det er samtidig værd at bemærke, at der er mulighed for tilslutning til fjernvarme i 2024.Fra entréen bevæger I jer ind i en gang, som binder stueetagens rum sammen. På højre hånd modtages I af en stue i åben sammenhæng med et alrum, mens I rundt om hjørnet til venstre kan tilgå et velholdt køkken, der ligesom badeværelset med gulvvarme, stammer fra 2007. Alle dørene er helt nye og med håndtag fra Arne Jacobsen, hvilket sammen med de originale fyrretræsgulve skaber en flot sammenhæng i indretningen. Her har I også to gode værelser, hvoraf det ene har væg til væg-skabe. I kan i øvrigt se frem til et naturligt lysindfald i store dele af boligen.Førstesalen er blevet færdiggjort af nuværende – tredje ejer, med en renovering i 2016 og præsenterer sig med to værelser, det ene med Velux-altan og walk-in closet med gulvvarme; det andet værelse med væg til væg skabe. Der er tillige styr på detaljerne i badeværelset med gulvvarme og Pastorelli View Black-klinker samt armaturer fra det ligeledes italienske mærke, Paffoni. Tillige findes en anvendelig renoveret og tør kælder på 69 kvm, hvor der er installeret højvandslukke samt nyt el med bl.a. en delvis ny eltavle. Her findes kombineret vaske- og fyrrum, et fitnessrum samt et disponibelt rum med væg til væg-reol til opbevaring.Vi slutter af med en ejendom i et børnevenligt område, hvor ældre boliger og nybyg sammen skaber en skøn diversitet. Det gode naboskab står stærkt med en årlig vejfest. I bosætter jer centralt i Hvidovre med 5 min. gang til Præstemoseskolen, Børnehuset Baunevangen samt indkøbsmuligheder. Den aktive families behov tilgodeses i form af et rigt sports- og kulturliv. Nærheden til Bakkeskoven, Vigerslevparken og Valbyparken gør også beliggenheden fordelagtig, og dertil er der hurtig og let adgang til motorvejen og blot 20 min på cykel til Rådhuspladsen….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Ejstrupvej 7 , 2650 Hvidovre7.285.000 kr.32.256 kr/㎡Ejer Udgifter: 5.554 kr/mdrVillaEnergimærke: CStørrelse: 197 ㎡Grund: 784 ㎡Antal værelser: 6Opført i: 1936