Beskrivelse
Attraktiv placering tæt på skole, indkøb, transport og idrætsfaciliteter
På en super børnevenlig villavej finder man dette hyggelige hus beliggende på privat bevokset grund. Tæt til skole, KFUM idrætsanlæg, indkøb, fitness og transport fra Emdrup Torv og Emdrup station. Man er tæt nabo til den smukke Grundtvigskirken og de grønne rekreative områder omkring Utterslev Mose.
VILLA: Huset er 86 kvm. bolig, 62 kvm. kælder, og man ligger på skøn 665 kvm. grund. Så drømmer man om at bygge til eller bygge nyt, så kan denne grund begge dele. Nuværende hus er opført i år 1933 med murstensfacade og tagpaptag med hældning. Her er fjernvarme. Der er lavet en dejlig tilbygning på 24 kvm. med ovenlysvinduer, som i dag rummer sælgers spisestue. Men drømmer man om et køkken-alrum i åben forbindelse til haven, så kunne køkken med fordel rykkes herud. Sælger har fået lavet lækker træterrasse med trappe til haven fra den fine tilbygning. Fra tilbygning har man adgang til stue, som fører en til køkken eller soveværelse. Til sidst byder grundplan på mindre værelse og rummelig entré hvor man via praktisk vindfang tilgår huset. Køkken er i lyse elementer med stålgreb. KÆLDER: Via trappe i entréen kommer ned til brugbar kælder. Her er badeværelse med sep. brus og toilet med vindue. Kælderen byder også på to lækre disponible rum, som sælger har fået istandsat med pudsede vægge med diffusionsåben maling og fine klinker på gulv. I kælderen er også isat nye vinduer med sort ramme i år 2025. OMRÅDE: Man er placeret på hyggelig vej med gåafstand til skole og idrætsklubben KFUM, uden der skal krydses store veje, hvilket gør huset ideelt til børnefamilien. Ydermere er man næsten nabo til Utterslev Mose, hvor hyggelige gå- og løbeture kan nydes. Man kan hurtigt fange transport ved Emdrup Torv eller Emdrup station. Du er tæt på indkøb og fitness. Spiller børnene fodbold, håndbold eller tennis kan flere klubber nås indenfor kort afstand. Kort afstand til daginstitutioner og skole. Drømmer man om en placering stille trukket tilbage fra byens pulserende liv, hvor man hurtigt kan komme til den, så skal dette hus opleves. SKOLEDISTRIKT: Holbergskole- skolen ligger ved Emdrup Torv i København NV. Vi har 630 elever og ca. 70 medarbejdere, hvor de 55 er lærere og pædagoger. Skolen ligger rigtig flot i forhold til de faglige resultater ved afgangsprøverne, hvilket skolen også har været kendt for i mange år. Klassekvotienten på Holbergskolen ligger på 21,6 elever pr. klasse i gennemsnit, hvilket er en rigtig fornuftig klassestørrelse. Langt de fleste forældre i lokalområdet vælger Holbergskolen som det naturlige skolevalg. Skoledistriktet består af villa- og parcelhusområder samt lejligheder beliggende tæt op af det naturskønne område ved Utterslev Mose. Skolen er organiseret i tre afdelinger: Indskoling, mellemtrin og udskolingen, og lærerne arbejder i årgangsteams, så man sikrer nogle tætte relationer mellem elever og lærere. De nære relationer prioriteres også i frikvartererne, hvor skolen har et fast gårdvagtsteam og en legepatrulje af elever fra 5. klasse. De sørger begge for aktiviteter, elevtrivsel, og at ingen går rundt alene og føler sig udenfor. Fællesskab er en meget gennemgående værdi på Holbergskolen. Her vil vi gerne se hinanden som unikke og individuelle mennesker i et stærkt fællesskab. Værdier er i det hele taget vigtige på Holbergskolen. Skolebestyrelsen har det sidste år arbejdet med nye værdier, som kendetegner skolen nu og gerne endnu mere i fremtiden. Værdierne er: Levende læring, Forpligtende fællesskab, Rummelighed og respekt.


