Emdrup Engvej 4, 2400 København NV

2400 emdrup engvej 4 1
 
0 0 votes
Global vurdering
0 Anmeldelser

Beskrivelse

Stille Villavej. Arkitekttegnet villa. Skøn privat have. Perfekt planløsning. Stort lyst køkken-alrum.
Velkommen til Emdrup Engvej 4 – en charmerende, indbydende og indflytningsklar villa i ét plan, beliggende på en stille villavej. Huset byder på et stort og lækkert køkken-alrum, stue samt tre gode værelser. Til huset hører en skøn, privat og grøn have med en stor træterrasse. Villaen ligger i Emdrups rolige og naturskønne omgivelser, hvor du både er tæt på områder som Emdrup Sø og Utterslev Mose og samtidig kun få minutter fra Emdrup Station og gode indkøbsmuligheder på Søborg Hovedgade.
VILLA: Når du træder ind i villaen, mødes du af en rummelig entré med god mulighed for opbevaring af sko og overtøj. Herefter ledes du ind i det store køkken-alrum, hvor du finder et hvidt elementkøkken med stålbordplade, gaskomfur og opvaskemaskine. Der er god plads til et stort spisebord, som giver mulighed for at samle mange spisende gæster. Fra køkkenet er der adgang til den store træterrasse, der byder på sol det meste af dagen samt den grønne, private have med masser af smuk beplantning.
Går du videre gennem de franske døre, kommer du til den hyggelige stue med plads til sofaarrangement og direkte udgang til haven.
Huset rummer også et stort værelse, der i dag bruges som soveværelse med indbygget skab og plads til en fritstående seng, samt yderligere to gode værelser – hvoraf det ene har en hyggelig hems, der giver plads til mange muligheder. Badeværelset er stort og lyst, holdt i en lækker og moderne stil. Derudover har huset et praktisk bryggers med vaskemaskine og god opbevaringsplads.
EJENDOM: Emdrup Engvej 4 er en charmerende villa på 100 m² bygget i træ, med tagpaptag. Ejendommen ligger på en 597 m² stor grund og er opført i 1929, men blev renoveret i 2002 og 2015. Haven er skøn og privat med masser af grøn beplantning, heriblandt bærbuske, æble- og pæretræer samt et mandeltræ. I haven ligger også et dejligt drivhus, der giver mulighed for blandt andet at dyrke tomater eller det kan benyttes som et lyst uderum på de kølige dage. Til huset hører også en carport, et udhus og et cykelskur.
OMRÅDE: Villaen ligger i Emdrups rolige og skønne omgivelser, men stadig tæt på byens puls og gode shopping muligheder. Det tager kun få minutter at tage S-toget fra Emdrup Station mod København. Derudover ligger naturskønne områder som Utterslev Mose, Emdrup Søpark og Hellerup Strand tæt på boligen. Indkøbsmuligheder findes ligeledes i kort afstand.
SKOLE: Emdrup Engvej 4 hører under Holbergskolens skoledistrikt. De 500 meter der er til skolen, kan man gå via fredelige villaveje. Holbergskolen har cirka 600 elever fra børnehaveklasse til 9. klasse, og skolen er kendt for sine flotte faglige resultater ved afgangsprøverne og den gode trivsel blandt eleverne. Der er desuden tilknyttet fritidsinstitutionerne Drivhuset og Skrænten til skolen, som også kan tilgås uden at skulle krydse store veje.

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Emdrup Engvej 4, 2400 København NV8.995.000 kr.89.950 kr/㎡Ejer Udgifter: 4.232 kr/mdrVillaEnergimærke: CStørrelse: 100 ㎡Grund: 597 ㎡Antal værelser: 5Opført i: 1929Sidste tilstandrapport er fra: fejl check den her

0
Vi savner din anmeldelse, håber du bidrager :-)x