Enghaven 56, 8370 Hadsten

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

LÆKKER ETPLANSVILLA EN HALV TIME FRA AARHUS

Et strejf af udspekuleret hverdagsluksus gør Enghaven 56 til et vaskeægte drømmehjem. Som ved et trylleslag er de enkle, men gennemførte detaljer nemlig med til at give den klassiske etplansvilla karakter, så I virkelig kan mærke husets personlighed, når I stikker nøglen i låsen til jeres nye hjem. Ved første øjekast ligner det måske, at der blot er tale om et moderne parcelhus – og det er på sin vis også rigtigt nok, for ejendommen med de velholdte rødstensfacader og det matchende tagsten dateres til 1997. Indvendigt er der dog tale om en meget dynamisk planløsning, som arbejder i flere niveauer og giver familien et hjerterum som centrum, samtidig med, at alle farver og nuancer er holdt lyst og neutralt, så hjemmet virker indbydende og hyggeligt allerede fra start. I træder ind i en lille entré i husets indhak, hvor I kan stille gummistøvlerne under tagets udhæng, så I ikke slæber mudder fra skovturen med ind. De lyse flisegulve fører jer videre ind i centrum af boligen, nemlig det fantastiske alrum, som er indrettet med både køkken og stue i forlængelse – og da stuen er let nedsænket og køkkenet afskærmes af en halvvæg, får I en naturlig opdeling mellem zonerne. Det hele krydres naturligvis af det skønneste lysindfald fra de mange vinduespartier, og når sommeren endelig banker på døren med solstråler, kan I slå terrassedørene til side og invitere den lune brise på visit. Hjemmets resterende kvadratmeter byder på hele fire værelser, hvoraf det ene har adgang til eget badeværelse, og desuden findes endnu et pænt badeværelse og et bryggers samt en tilhørende garage og en vidunderlig, privat og solrig have. Og der er også grund til at sætte ekstra stor pris på jeres nye nabolag. Enghaven ligger i Nørre Galten, en lille by nord for Hadsten, hvor naboskabet er stærkt, og hvor man bor side om side med ligesindede familier – kun to kilometer fra Hadsten Skole og børnehave, og bare en halv times kørsel fra Aarhus….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Enghaven 56 , 8370 Hadsten2.600.000 kr.15.499 kr/㎡Ejer Udgifter: 2.527 kr/mdrVillaEnergimærke: CStørrelse: 151 ㎡Grund: 872 ㎡Antal værelser: 5Opført i: 1997