Beskrivelse
Mosegården: lystejendom i naturskønne omgivelser nær Aarhus
Drømmer du om at bo på landet med masser af plads omkring dig og mulighed for jagt, selvstændig virksomhed eller pladskrævende hobbyer – men vil gerne bevare nærheden til kulturen i storbyen? Så har vi den perfekte skønne landejendom, 20 minutters kørsel fra Aarhus. Ejendommen byder på knap 10 hektar jord og et flot renoveret stuehus samt længer med lejlighed, maskinhus, værksted, gildesal og meget mere.Mosegården, som ejendommen hedder, er en firlænget gård fra 1851. Stuehuset er renoveret med respekt for den oprindelige stil og de idylliske omgivelser. Der er således en fin balance mellem de charmerende elementer som synlige loftsbjælker og sprossede vinduer og det moderne, minimalistiske udtryk. Den i alt 240 m2 er stilfuld og moderne med gulvvarme mange steder, lækkert interiør i køkken og badeværelser samt flotte lysindfald. Opholdsrummene udgøres af en stor vinkelstue og et åbent køkkenalrum. Dernæst er der viktualierum, bryggers og badeværelse samt et master bedroom med privat badeværelse og walk-in closet. Endelig er der en førstesal med tre store værelser, et toilet og to reposer.Foruden stuehuset byder ejendommen på en længe med en nyrenoveret lejlighed og et anneks. Med køkken, badeværelse, stue og soveværelse er lejligheden oplagt til udlejning eller til at invitere familie eller venner. Ejendommen egner sig derfor til flere generationer. De sidste to længer er tiloversblevne landbrugsbygninger og et maskinhus. I dag er længerne bl.a. indrettet med værksted, gildesal, fitness- og musiklokale. Rådyr, fasaner og harer nyder roen og stilheden på den knap 10 hektar store grund. En rislende å løber gennem det bølgende marklandskab og forbi levende hegn og en lille sø. Her kan du gå på jagt, holde heste, får eller andre dyr – eller du kan lade naturen være og bare nyde det artsrige dyreliv. Grunden byder bl.a. på en juletræsplantage, en dejlig have med fliseterrasser, drivhus og hønsehus og et indhegnet græsareal, som egner sig fint til dyrehold….