Beskrivelse
Skøn, rummelig 1-plans villa i Rønne Nord med 4 værelser, muret carport og isoleret værksted/hobbyrum
Tæt på skole, skov og strand ligger denne velholdte og godt indrettede 1-plans villa på 161 m², der bl.a. imponerer med sin indretning, beliggenhed og originale stil. Ejendommen ligger i et attraktivt og børnevenligt område i Rønne Nord, i kort afstand til skole, indkøbsmuligheder, idrætsfaciliteter, Kaolinsøen, dejlig sandstrand samt Nordskovens skønne natur med løbe-, gå- og cykelstier, mountainbikespor m.v.
Ejendommen er opført i 1978, hvor samme ejer siden opførelsen har boet i ejendommen og nænsomt sørget for at passe/vedligeholde boligen løbende. Kvaliteten er høj og stilen nærmest original, og indeholder skønne indretningsdetaljer og velvalgte løsninger, som passer til huset. Boligen er godt indrettet, med en velfungerende planløsning, hvor de 161 m2 er optimalt udnyttet, med lyse opholdsrum, 4 værelser og sammenbygget med carporten, hvor der findes isoleret/opvarmet vaskerum og hobbyrum, der er velegnet til værksted, træningsrum, teenageafdeling, gæsteafdeling o.l. – en perfekt bolig til en børnefamilie, eller ægteparret, der søger en skøn og rummelig 1-plans villa med attraktiv beliggenhed i Rønne Nord.
Grunden er en skøn og velpasset grund på 977 m2, anlagt med fliseindkørsel til carport, nydelig forhave samt en skøn, aflukket have med græsplæne, diverse beplantning, dejlig terrasse og overdækket terrasse, hvor der er mulighed for sol det meste af dagen.
Ejendommen indeholder:
Entre/fordelingsgang med skabe. Lys stue med brændeovn og udgang til haven/terrassen. Velholdt spisekøkken med hvidevarer og god plads til spisebord. Flisebadeværelse med toilet, håndvask, bidet, nedsænket siddebadekar og gulvvarme. Stort forældresoveværelse med skabe. 3 gode værelser – alle med skabe. Bryggers med skabe, håndvask, vaskemaskine og direkte adgang fra carporten. Gæstetoilet med håndvask.
Derudover forefindes:
Muret carport med direkte adgang til beboelsen og udgang til haven. Vaskerum med fjernvarmeunit. Opvarmet hobbyrum/værksted – velegnet til mange forskellige formål.
En skøn og yderst velholdt 1-plans villa i Rønne Nord, med god indretning, 4 værelser og isoleret hobbyrum/værksted – perfekt til en børnefamilie!…