Eskeskoven 60, 4700 Næstved

4700 eskeskoven 60 1
 
0 0 votes
Global vurdering
0 Anmeldelser
Inline Feedbacks
View all comments

Beskrivelse

Firlænget ejendom med imponerende udlænger centralt i Næstved

På en bakketop i den nordøstlige del af Næstved, højt hævet over byen, ligger denne store, firlængede ejendom. Da Jeshøjgaard, som stedet hedder, blev opført i 1909, lå det stadig et stykke udenfor byen, men som boligområderne er vokset, opleves i dag en sjælden kombination af en ganske central beliggenhed og en ejendom med et jordtilliggende på knap en hektar, et moderne stuehus med et klassisk islæt og enorme udlænger, der kan tjene til et væld af forskellige formål. Takket være løbende istandsættelser fremstår stuehuset såvel som de tre udlænger i flot og velholdt stand.En interessant udsigt over byenSom nævnt er ejendommen placeret højt i landskabet, og det er netop denne kvalitet, der giver anledning til den fornemme udsigt til den nordlige del af Næstved. Hustagene på nyere og markante villaer ses i forgrunden, og længere ude mod horisonten er det de åbne vidder og markerne, som tager over. Grønne trækroner titter frem alle steder.Nærheden til byen bliver også et væsentligt aktiv i dagligdagen, hvor man tilgodeses af de korte afstande til alt fra de mest almindelige gøremål, eksempelvis skole, dagligvareforretninger og diverse fritidsaktiviteter, mens også de velassorterede handelsgader og et rigt kulturliv er lige ved hånden. Ikke desto mindre er adressen tilsvarende fordelagtig, når man skal længere omkring, da de større omfartsveje, som omkranser byen, er let tilgængelige.Elegant og rummeligt stuehusStuehuset gennemgik i 2011 og igen i 2015 større moderniseringer, men det klassiske udtryk er nydeligt fastholdt gennem bevaringen af fine detaljer. Udefra er det især det sortglaserede tegltag fra 2015, der i samspil med hvidt murværk og en sort sokkel, som skaber den flotte æstetik. Boligens samlede areal er på 316 kvadratmeter, der udfoldes over to etager. Dette får følgeskab af en kælder på 43 kvadratmeter. I stueplanet råder man over tre stuer en suite, der alle toner frem med rige lysindfald og pæne plankegulve, mens en smuk, gammel Kähler-ovn ses i den ene. Den største af stuerne og det tilstødende køkken-alrum er forbundet gennem en dobbeltsidet brændeovn. Køkkenet i alrummet er fra 2011 og udført i en stil, der matcher villaen.Etagen afrundes af to værelser og et gæstetoilet, og på førstesalen finder man endnu en stor stue og fire værelser, hvoraf to har udgang til altaner mod henholdsvis sydøst og sydvest. I 2015 blev de to badeværelser på førstesalen renoveret, og endelig er der kælderen, som består af et bryggers, et par disponible rum og en lækker vinkælder.Landbohaven og mulighederne i udlængerneTil ejendommen knytter sig helt præcist 8.495 kvadratmeter jord, og den gamle, opvoksede landbohave er på trods af størrelsen og dens selvforsyningspotentiale ganske overkommelig at passe. Græsarealerne holdes af en robotplæneklipper, og hertil kommer videre en anseelig frugtlund med alskens forskellige sorter. På den østlige side af ejendommen ses en urtehave, og sammesteds blev et rektangulært orangeri opført i 2014. Rundt om på grunden finder man endvidere flere terrasser, et shelter og mellem bygningerne en pigstensbelagt gårdsplads.De tre udlænger blev i 2011 forsynet med nye tage, der står skarpt til det hvide murværk. De tre længer har et samlet bebygget areal på ikke mindre end 1.175 kvadratmeter, og netop i kraft af den høje standard er anvendelsesmulighederne mange. Nogle eksempler herpå kunne være en håndværker med behov for et professionelt værksted samt opbevaring af materialer og maskiner, et showroom, kontorfaciliteter, etablering af en gårdbutik eller udlejning af festlokaler. De her nævnte ting vil næsten alle kunne indrettes samtidig.Liebhaver…

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Eskeskoven 60 , 4700 Næstved8.295.000 kr.13.618 kr/㎡Ejer Udgifter: 6.931 kr/mdrVillaEnergimærke: CStørrelse: 316 ㎡Grund: 8495 ㎡Antal værelser: 10Opført i: 1909Sidste tilstandrapport er fra: 2022-06-08 check den her

0
Would love your thoughts, please comment.x
()
x