Falkevænget 8, 5550 Langeskov

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

Familievilla på rolig, central adresse i Langeskov

Åbent hus med tilmeldingskrav 20/8 – klik på billede –

Hvis I er en børnefamilie på boligjagt, kan I roligt konstatere, at de hjemlige rammer på Falkevænget 8 er mere end tilstrækkelige. Derefter kan I se nærmere på konteksten, der er næsten lige så vigtig i det samlede billede. Også her byder den solide familievilla på det bedste udgangspunkt, for huset ligger helt fredeligt i bunden af et lukket vænge – endda lige midt i Langeskov.

Det betyder, at I udelukkende høster gevinsterne af Langeskovs vigtigste kompetencer. I bor nemlig fjernt fra både landevej og banelegeme – præcis de fordele, som gør området attraktivt for jer, der bor og arbejder i forskellige postnumre. Med byens fremragende stisystemer er der gode muligheder for, at børnene slipper for at passere større veje, når de skal besøge kammeraterne eller legepladsen.

Med andre ord er det indlysende, hvorfor Langeskov tiltrækker børnefamilier fra Odense og de traditionelle satellitbyer. Derfor er det heldigt, at ejendommen også har netop jer i tankerne. I får et præsentabelt hus i klassisk stil, som efter en ombygning i 1989 byder på et tidssvarende boligareal på 163 m2.

Det betyder også, at man for længst har reflekteret over planløsningen og foretaget de indgreb, der gav mening. Ved at åbne op mellem køkkenet og stuen får I et hyggeligt, moderne køkken-alrum, hvor inventaret desuden er lyst og velfungerende. I modsatte side af huset er også værelsesafdelingen opgraderet, og det er helt op til jer, hvorvidt den store baggang skal fungere som kontor eller børnenes fælles legerum. Dertil får I fire gode, reelle soveværelser, mens indretningen afrundes af bryggers, badeværelse og gæstetoilet – hver især pæne og indbydende.

Enhver villaejer ved, at haven er et must. Men den kan også stikke af, hvis man er uopmærksom. Kombinationen af veldefinerede bede og plæne giver jer en flyvende start, uanset om I er garvede havenørder eller nybegyndere i det grønne. Terrasser og frugttræer hører sig naturligvis til, og mod vejen får I en stor carport med rigelig plads til to biler.

Velkommen til Langeskov og Falkevænget 8….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Falkevænget 8 , 5550 Langeskov2.195.000 kr.13.128 kr/㎡Ejer Udgifter: 2.420 kr/mdrVillaEnergimærke: CStørrelse: 163 ㎡Grund: 728 ㎡Antal værelser: 5Opført i: 1971