Beskrivelse
Charmerende og delevenlig 2-værelses lejlighed med attraktiv beliggenhed
LEJLIGHED: Her får du en skøn og indbydende lejlighed, der kombinerer klassiske detaljer med en funktionel indretning. Boligen fremstår lys og hyggelig med smukke plankegulve, fine stukdetaljer og et dejligt naturligt lysindfald fra de store vinduer. Man træder ind i en praktisk fordelingsentré, hvorfra der er adgang til boligens forskellige rum. Dette betyder, at lejligheden er oplagt som delebolig. Boligens store stue er lys og rummelig med god plads til både sofaarrangement og spisebord. De flotte plankegulve og de klassiske detaljer giver rummet masser af karakter. Det andet store værelse fungerer i dag som soveværelse og har ligeledes et rigtig godt lysindfald samt god plads til både dobbeltseng og opbevaring. Køkkenet er separat og byder på gode arbejdsflader og fin skabsplads. Her er blandt andet opvaskemaskine og vaskemaskine, hvilket gør hverdagen ekstra nem. Vinduerne sørger samtidig for masser af dagslys og giver køkkenet en behagelig og luftig fornemmelse. Badeværelset er godt udnyttet med toilet, håndvask og god bruseplads. Lejligheden har generelt en rigtig hyggelig københavnerstemning, hvor de originale plankegulve og klassiske detaljer går fint hånd i hånd med boligens mere moderne og praktiske løsninger. Alt i alt en charmerende, lys og særdeles anvendelig lejlighed, der både egner sig godt til par, singler og ikke mindst til to personer, der ønsker at dele bolig og samtidig have hvert sit separate værelse.EJENDOM: Solid ejendom opført iår 1915 med murstensfacade, tegltag og termovinduer. Man har fået skiftet tag i 2015, VVS-projekt i 2024 og termovinduerne er fra år 1997. Ejerforeningen består af Farumgade 7-11. Man har adgang til gård, tørreloft, vaskeri i nr. 7 og brugsret til to loftrum. Det er kun tilladt at holde husdyr, hvis de ikke er til gene for ejendommens beboere- se §7.5 i vedtægterne.OMRÅDE: Her er du nabo til Den Grønne Cykelkile, Hillerødgade svømmehal, fitness center, supermarked, skaterbane og Nørrebroparken. Du er omgivet af attraktivt miljø, og du løber aldrig tør for spændende caféer, gode restauranter, hyggelige barer og dejlige grønne områder. Du går ned på gaden, og så har man Nørrebrogade, Den Røde Plads, Den Sorte Plads, Stefansgade, Jægersborggade, Rantzausgade og Jagtvej indenfor kort gå-afstand, som alle byder på fedt miljø. Metro ved Nørrebro Station, Nuuks Plads og Nørrebros Runddel. Nørrebro har noget for en hver smag, og er i 2020 af det legendariske globale magasin Time Out udnævnt til en af verdens bedste bydele. Nørrebro er en af verdens mest cool og næstekærlige bydele.


