Beskrivelse
Meget velholdt etplansvilla fra 1973 med 123 m² bolig og skøn udestue på 35 m²
På Fasanallé 16 udbydes denne klassiske og yderst velholdte etplansvilla fra 1973 med et boligareal på 123 m². Hertil kommer en virkelig indbydende udestue på hele 35 m², som ligger i direkte forlængelse af stuen og skaber et lyst og ekstra opholdsrum med kig til haven. Boligen fremstår i original stil, men er passet godt på gennem årene og rummer en funktionel indretning med entré og fordelingsgang, 3 gode soveværelser, et ældre men velholdt køkken samt et praktisk bryggers med vaskefaciliteter. Den store spise- og opholdsstue udgør boligens naturlige samlingspunkt og har udgang til den overdækkede terrasse, hvor udelivet kan nydes på en dejlig privat grund med læ.Grunden på 1.050 m² er velanlagt med græsplæne, frugttræer og et flot drivhus, som giver gode muligheder for både afslapning og hobby. Herudover får I flere gode udhuse med fin opbevaringsplads samt en garage på 15 m².En solid og velholdt bolig med masser af potentiale for nye ejere, der ønsker at sætte deres eget præg i rolige og grønne omgivelser.


