Beskrivelse
Stor og indbydende familievilla på 191 m² i Felsted.
Velkommen til Felsted Nygade 16. Adressen byder på rolige omgivelser ligesom familiens yngste har kort afstand til byens daginstitutioner. I ankommer til huset via en flisebelagt indkørsel med videre adgang til en muret garage med elektronisk port og et praktisk redskabsrum/værksted. Huset fremstår udvendigt med røde mursten, sort tegltag fra cirka 2006 og hvide trævinduer fra 2005. Haven er omkranset af en høj hæk, primært anlagt med græs og mod syd finder I en solrig terrasse med udgang fra stuen. I kan altså nyde solen det meste af dagen i ro og fred.
Indvendigt byder huset på 191 m² veldisponerede boligkvadratmeter. I bliver budt velkommen i et lyst og stort bryggers med vaskefaciliteter samt med god plads til overtøj og sko. Herfra adgang til et pænt HTH-køkken med tilhørende spisekammer og i åben forbindelse til stuen. Ydermere finder I 2 nydelige badeværelser fra hhv. 2004 og 2009, en indbydende entré og 4 gode værelser med mulighed for børne/forældreafdeling. Der er direkte udgang til haven og terrassen fra alle 4 sydvendte rum.
Huset opvarmes med naturgas og der er gulvvarme i bryggers, entré og begge badeværelser. Ejerne har sørget for tilmelding til fjernvarme hos Aabenraa/Rødekro fjernvarmeværk, således ejendommen kan tilkobles i den nærmeste fremtid.
Felsted ligger velplaceret midt mellem Aabenraa, Sønderborg, Gråsten og Flensborg. Her finder i både dansk og tysk børnehave, kommunal skole, et hav af fritidsaktiviteter samt indkøb få hundrede meter fra ejendommen. Igennem de seneste år har byen gennemgået en positiv udvikling, der har gjort landsbyen til et dejligt sted at bo. Du vil opleve en landsby, hvor din familie kan få en tryg hverdag, med et veludviklet stisystem direkte til skole og fritidsaktiviteter.
Alt i alt et pænt hus hvor rammerne er perfekte til familien….