Beskrivelse
Lys og delevenlig 3-værelses lejlighed med vestvendt altan
Velkommen til denne moderne og velindrettede 3-værelses lejlighed på Finderupvej. En bolig, der er ideel til både studerende, venner eller den lille familie. Lejligheden er særdeles delevenlig og egner sig perfekt til op til tre personer, da alle værelser har en god størrelse og en funktionel indretning.Du bydes indenfor i en rummelig entré med god plads til sko og overtøj, som giver en praktisk og indbydende velkomst til boligen.Lejlighedens lyse køkken-alrum er indrettet med et stilrent og tidløst køkken med god bord og skabsplads. De store gulv-til-loft-vinduer giver et fantastisk lysindfald og skaber en åben og indbydende atmosfære. Her er desuden god plads til et spisebord, hvor dagens måltider kan nydes. Køkkenet fungere dermed som et lækkert fællesrum.Boligen rummer tre regulære værelser med gode indretningsmuligheder. Fra det ene værelse er der direkte udgang til lejlighedens skønne, vestvendte altan, som vender mod den rolige gård. Her kan du nyde eftermiddags- og aftensolen i hyggelige omgivelser – et oplagt sted til afslapning eller en kop kaffe efter en lang dag.Badeværelset fremstår flot og moderne med separat bruseniche, egen vaskemaskine samt god opbevaringsplads, hvilket gør hverdagen både komfortabel og praktisk.Ejendommen byder på attraktive fællesfaciliteter med en hyggelig gårdhave, grønne opholdsarealer og fælles borde-bænkesæt, som indbyder til afslapning og socialt samvær. Derudover er der cykelparkering, depotrum i kælderen samt mulighed for at leje en parkeringsplads.Beliggenheden på Finderupvej er særdeles attraktiv med kort afstand til byens uddannelsesinstitutioner, dagligvarebutikker, offentlig transport og naturskønne områder. Her får du en bolig, hvor både hverdagens praktiske behov og fritidslivet er inden for nem rækkevidde.


