Beskrivelse
Gennemrenoveret etplansvilla med plads til familielivet
Bag den oprindelige villa fra 1979 gemmer sig en bolig, der er forvandlet fra ende til anden. Tag, vinduer og facade er fornyet, planløsningen er gentænkt, og alt fra køkken og badeværelser til gulve, vægge og lofter er skabt på ny. Resultatet er et hjem, der leder tankerne mod et nybygget hus, men med den store fordel, at det er beliggende i et veletableret villakvarter tæt på hverdagens gøremål.


