Beskrivelse
Bynær og nyistandsat familievilla fra 1944
På Fuglebakken 20 får du en klassisk og charmerende rødstensvilla fra 1944, som forener husets oprindelige sjæl med moderne komfort og flotte opdateringer. Boligen fremstår særdeles velholdt og indflytningsklar og byder på hele 246 etagemeter fordelt over tre plan, hvilket giver masser af plads til både familieliv og hobbyer.Beliggenheden er blandt de helt store kvaliteter. Her bosætter du dig i et veletableret og eftertragtet kvarter med kort afstand til skole, daginstitutioner, indkøb, Skovbakken og Randers Midtbys mange caféer, butikker og kulturtilbud. Samtidig får du en fredelig hverdag på en overskuelig grund på 642 kvm.Fuglebakken 20 er kort fortalt en indflytningsklar og nænsomt moderniseret familievilla, hvor moderne løsninger går hånd i hånd med husets oprindelige charme. De flotte opdateringer er udført med respekt for ejendommens historie, og med blandt andet gulvvarme i stueplan, et moderne køkken, to badeværelser samt en attraktiv beliggenhed.


