Beskrivelse
Attraktiv bolig i naturrige omgivelser
Denne veldisponerede andelsbolig henvender sig til den moderne familie, der ønsker en funktionel hverdag med køkkenalrum som naturligt samlingspunkt og en klar opdeling mellem opholdsrum og den mere private afdeling med to værelser og centralt placeret badeværelse. JKE-køkkenet skaber en stilren og rolig ramme om madlavningen, og bryggerset med egen indgang understøtter den praktiske organisering af hjemmet. Fra opholdszonen træder du ud på den sydvendte terrasse, der forbinder huset med den skønne, grønne have. På Funder Kirkebytoften 4 bor du i en rolig og etableret del af Funder Kirkeby med kort afstand til Silkeborg, motorvej, indkøb, skole, daginstitution, bus og sportsfaciliteter samt gode muligheder for både natur- og byliv.


