Furvej 64, 7800 Skive

 
0 0 votes
Global vurdering
0 Anmeldelser
Inline Feedbacks
View all comments

Beskrivelse

Eksklusiv landejendom med panoramaudsigt over Skive Fjord

Kuperede marker, skov og kystnær natur karakteriserer landskabet her ved fjorden nord for Skive, hvor denne indbydende landejendom ligger med panoramaudsigt til det hele. Hovedhuset fra 1998 er et markant kvalitetsbyggeri i klassisk byggestil, der bærer præg af en udsøgt detaljerigdom og kompromisløse materialevalg. På den anseelige grund ses også tre udbygninger i cedertræ og lærk, der alle matcher hovedhuset med glaserede tegltage. Som udsigten vidner om, er der fuldkommen fredeligt, og samtidig er der blot få kilometer til alle byens bekvemmeligheder i Skive.Ugeneret grund med udsigt over fjordenGrunden er fuldkommen ugeneret og består af hele 25 hektar med enge, agerjord og skov, der omkranser bebyggelsen og ligeledes grænser ned til Skive Fjord. Man får således fuldt udbytte af udsynet over fjorden, og man kan også nemt begive sig til kysten, hvor havørreder kommer tæt mod land. Takket være de naturskønne omgivelser er der et varieret dyreliv, og man kan opleve både rådyr, harer og alskens fuglearter på nært hold. Mens engene er velegnet til afgræsning, er bøgeskovens bund dækket af ramsløg om foråret, og her løber også en lille bæk. Haveanlægget er anlagt med køkkenhave med højbede i cortenstål og flisebelagte gange samt en krydderurtehave med drivhus til blandt andet basilikum og chili. Derudover er der frugthave og bærhave og flere solrige samt læfulde terrassemiljøer omkring hovedhuset, hvorfra udsigten kommer til sin fulde ret. De mange hektar spiller sammen med udbygningerne, som giver anledning til et væld af udfoldelsesmuligheder. Mondænt førstehåndsindtrykHovedhuset toner frem i forlængelse af gårdspladsen, der er anlagt som en rundkørsel omkring et lindetræ og afgrænset af bede med duftende roser og lavendelhække. Man bemærker straks den velproportionerede orden og de fine arkitektoniske detaljer i mødet med ejendommen. Det løvfaldsfarvede murværk med glaserede sålbænke og hvide palævinduer med sprosser såvel som det rød-brune glaserede tegltag med den høje rejsning cementerer den elegante, traditionelle byggestil.Lyst og velindrettetInden døre fortsætter den herskabelige atmosfære i det velindrettede hjem, som er præget af udsøgte materialer og imponerende lysindfald. Heriblandt kan nævnes de gennemgående messinghåndtag. Centralt i huset er hallen, hvor en svungen trappe leder til førstesalen, mens franske døre giver adgang til hver fløj i underetagen. Lige fremme får man allerede her fornøjelse af fjordudsigten gennem glasdørene til havestuen.Underetagen er allokeret til boligens opholdsrum i form af tre stuer og et køkken-alrum, hvor i alt seks dobbeltdøre giver adgang til terrasserne. Dernæst er der et gæstetoilet samt et bryggers i forbindelse med en dobbelt garage. Over garagen er der plads til opbevaring i form af et disponibelt rum. På boligens førstesal finder man fire værelser, en stue og et badeværelse, og endelig er der kælderetagen, som udgør en stor, charmerende vinkælder fordelt over to plan med munkesten, hvælvede lofter og hyggelige siddepladser.Liebhaver…

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Furvej 64 , 7800 Skive19.000.000 kr.49.370 kr/㎡Ejer Udgifter: 2.417 kr/mdrLandejendomEnergimærke: DStørrelse: 374 ㎡Grund: 244532 ㎡Antal værelser: 9Opført i: 1998

0
Would love your thoughts, please comment.x
()
x