Fuutvej 12, 6854 Henne

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

Nu udbydes gedigent og hyggeligt sommerhus i Henneby til salg. Det er velbeliggende på en dejlig grund og udelivet kan nydes på de store terrassearealer med delvis overdækning og lækroge. Her kan man opholde sig ugeneret, sænke skuldrene og nyde de rolige omgivelser. Indkørslen er fint anlagt og på grunden er der god plads til boldspil og leg og græsplænen kan let holdes af lokale firmaer. Huset er udnyttet til fulde med en god og klassisk sommerhus planløsning. Der er i 1993 tilbygget en ekstra fløj med entre, 2 gode soveværelser og badeværelse med spa og sauna. Endvidere findes praktisk udhus til opbevaring af havemøbler og cykler på grunden. Indvendigt fremstår huset overalt lyst og indbydende og det besidder den helt rigtige sommerhus stemning. Det byder på en entre med god plads til sko og overtøj. Herfra adgang til opholdsrum med funktionelt køkken, som er i åben forbindelse med spiseplads og opholdsstue med brændeovn, som spreder varme og hygge, når vinden suser og frosten bider. Fra opholdsrummet er der udgang til den delvis overdækkede terrasse, der i sommermånederne, fungerer som en naturlig del af opholdsrummet. Huset byder endvidere på 2 værelser samt pænt badeværelse med kombi vaskemaskine og tørretumbler. Huset er desuden udstyret med energibesparende varmepumpe.Henneby ligger gemt mellem grantræer og fuglefløjt. Her er sæsonen på terrassen længere og solens stråler kan nydes i de ugenerte og fredelige omgivelser i læ for vinden – også når Vesterhavet skærer tænder. Huset er beliggende få minutters gang fra Blåbjerg plantage og ca. 3 km fra Vesterhavet og Henne Strand, som frister med et bredt udvalg af butikker og restauranter og den brede hvide sandstrand. Området byder på mange aktivitetsmuligheder bl.a. international 18 hullers golfbane, rideskole og plantagen, som er et mekka for mountainbikere og som indbyder til gå- og cykelture på alle årstider. Et sommerhus og en beliggenhed, der absolut er et besøg værd.Der foreligger udlejningsaftale med Esmark Feriehusudlejning. Den årlige lejeindtægt androg for 2023 kr. 60.149,-. Efter beskatning med 40 % -reglen, udgør lejeindtægten kr. 57.032,- til ejer. Lejeindtægten andrager i 2023 kr. 53.265,- (pr. ultimo april). Bemærk at sommerhuset også benyttes privat og kun udlejes fra medio juni til ultimo oktober….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Fuutvej 12 , 6854 Henne2.075.000 kr.25.617 kr/㎡Ejer Udgifter: 2.706 kr/mdrFritidsboligEnergimærke: ukendtStørrelse: 81 ㎡Grund: 1065 ㎡Antal værelser: 5Opført i: 1975