Beskrivelse
Rolig beliggenhed på blind vej, tæt på Lyngby Sø, Centrum, skole & dagtilbudI hjertet af Kongens Lyngby finder I denne gennemførte villa, hvor materialevalg, planløsning og stemning går op i en højere enhed. Huset breder sig over stueplan, en første sal og kælder. Huset er sat gennemgribende i stand med en elegant rød tråd gennem hele boligen. Her kan hverdagen leves med god plads til både samvær og ro.Husets materialevalg er fra øverste hylde og følgende er værd at bemærke: Naturskifertag, Hansen aluminiumsvinduer med smukke smalle rammer, massive sildebensparketgulve i stueplan og 1. sal, gulvvarme på alle tre etager, Snedkerkøkken samt luft til vand varmepumpe som sikrer billig opvarmning.Køkken-alrummet samler hjemmet omkring en markant køkkenø i mørkt træ med stenbordplade og gode siddepladser. To Dobbelte døre åbner direkte ud til den store hævede terrasse, så inde og ude flyder naturligt sammen, og fra spiseområdet er der kig gennem hele boligen til stuen, hvor de store vinduespartier trækker dagslyset ind og sildebensgulvene binder rummene harmonisk sammen. Husets anden terrasse åbner sig op fra stuens dobbeltdør. De to terrasser sørger for at solen kan nydes fra morgen til aften. I stueetagen er der ydermere et stort badeværelse ved entreen samt et godt værelse i forlængelse af stuen. På førstesalen ligger en mere privat afdeling med tre værelser. Det største har indbyggede skabe og fransk altan, mens de øvrige egner sig godt som børneværelser, kontor eller gæsterum. Loft til kip og ovenlysvinduer giver en let og luftig fornemmelse på hele etagen, hvor der også er et badeværelse i samme enkle og velvalgte stil som husets øvrige.
I kælderen bliver pladsen suppleret med tre disponible rum, der kan indrettes efter behov – gæsteværelser, træning, hobby, teenageværelser eller hjemmearbejde – samt bryggers og endnu et badeværelse. Udenfor venter en lukket have med plads til både leg og afslapning. Pergolaen danner et naturligt opholdssted med liggestole og skygge på varme dage, mens græsplænen giver plads til boldspil og udeliv.Adressen placerer jer i det eftertragtede Digterkvarter, hvor en rolig, grøn atmosfære går hånd i hånd med nærheden til byens liv. Herfra er der kort afstand til Lyngby Åmose og Folkeparken, mens både daginstitutioner og skole nås til fods. Samtidig ligger Lyngby Hovedgades butikker, caféer og S-tog inden for bekvem rækkevidde. Kombinationen af husets materialevalg, den sublime planløsning samt skønne og rolige beliggenhed vil utvivlsomt danne rammerne om et pragtfuld liv i denne bolig.


