Beskrivelse
LejlighedenDet bliver en fornøjelse at flytte ind i denne toværelses lejlighed, som er både charmerende og tydeligt moderniseret. Hjemmet prydes af plankegulve og fyldningsdøre, der skaber københavnerlejlighedens klassiske charme, og du kan samtidig glæde dig over et stilrent badeværelse med separat brus samt køkkenet, der står pænt med tidløst inventar og skakternet gulv; køkkenet er derudover indrettet med gaskomfur, opvaskemaskine samt god skabs- og bordplads. De 48 kvadratmeter er udnyttet til fulde, så lejligheden byder også på en fin entré, et dejligt soveværelse og en stue, hvor du nemt finder plads til såvel spisebord som sofa. EjendommenDu flytter ind i en hyggelig bebyggelse bestående af rødstensejendomme opført i 1934. Ejendommene indrammes af store, lukkede fællesarealer, der giver dig grønne omgivelser lige udenfor gadedøren, og du har nem adgang til fællesarealet, for du bor i stueetagen. Her bliver du også den lykkelige ejer af en stor, lækker altan, der orienterer sig mod vest, hvilket betyder, at du får selskab af eftermiddags- og aftensolen, når du læner dig tilbage i rammerne af dit helt eget uderum.OmrådetFra dit skønne hjem kan du vende blikket mod dit nye nabolag, som står til rådighed med alt, hvad du skal bruge. Nærmeste supermarked venter lige om hjørnet, hvor du møder Amagerbrogade, der også byder sig til med butikker, barer, takeaway og meget andet. Lige over vejen kan du derudover hoppe på 5C ved Sundbyvester Plads, og den populære buslinje forbinder dig hurtigt med bl.a. Indre By og Nørrebro – ligesom cyklen på kort tid tager dig til Amagerbro, Amager Strandpark, det inderste København og byens mange uddannelsesinstitutioner. Kontakt os for en fremvisning allerede i dag.


