Beskrivelse
Tæt på skov, strand & centrumPå Glarmestervej 39 får I en charmerende rødstensvilla med en attraktiv og central beliggenhed i Svendborg. Her bor I i et roligt, veletableret kvarter med kort afstand til hverdagens fornødenheder, skole, indkøb, skov, Christiansminde Strand og centrum.Villaen rummer 131 m² bolig fordelt på to plan og ligger på en overskuelig grund på 694 m². Boligen fremstår med den helt rigtige murermesterstemning, hvor klassiske detaljer møder en funktionel indretning med plads til familien.I stueplan bydes I velkommen i en rummelig entré med gæstetoilet, adgang til kælderen og en flot trappe til førstesalen. Herfra fortsætter boligen til et lyst køkken med spiseplads og åben forbindelse til den store vinkelstue. Stuen har et dejligt lysindfald, flotte plankegulve og god plads til både spiseafdeling og sofaarrangement. Fra stuen er der udgang til den store træterrasse, som bliver et naturligt samlingspunkt i sommerhalvåret.Førstesalen er indrettet med tre gode soveværelser og et badeværelse med både badekar og bruseniche. Etagen giver fine rammer for børnefamilien, men kan naturligvis også indrettes med hjemmekontor, gæsteværelse eller walk-in.Dertil kommer en anvendelig kælder på 65 m² med højt til loftet, flere disponible rum og udgang til haven. Her er masser af muligheder for opbevaring, hobbyrum, værksted eller teenageafdeling.Haven er hyggeligt anlagt med flere solkroge, træterrasse og god plads til både afslapning og leg. Ejendommen er løbende vedligeholdt med blandt andet nyt tag i 2025, naturgasfyr fra 2024 samt renoverede kloakker.En indflytningsklar og klassisk villa med god plads, en stærk planløsning og en beliggenhed, der gør hverdagen let.


