Beskrivelse
Central placering. Stort badeværelse. Fransk altan.
Velkommen til Glentevej 10, 1. 14.! En 2-værelses ejerlejlighed i foreningen Glentevej 10. Lejligheden ligger i en nyere ejendom fra 2014 med en attraktiv beliggenhed i Nordvest.LEJLIGHED: Via en pæn hoveddør træder man ind i en lang fordelingsentré, som giver adgang til soveværelse, køkkenalrum og badeværelse. Her er der god plads til sko og overtøj. Entréen har en kommode langs den ene væg, som giver god opbevaringsplads. Går man videre, kommer man ind i køkkenalrummet. Køkkenet har hvide fronter, en sort laminatbordplade og en træbordplade. Her er der god opbevaringsplads til køkkenudstyr, tallerkener, glas m.m. Køkkenalrummet har også plads til spisebord og tv-stue, hvilket gør rummet til et naturligt samlingspunkt i lejligheden. Der er fransk altan i køkkenalrummet samt et stort vinduesparti, som giver et flot lysindfald i rummet. Lejlighedens soveværelse har skydedør og plads til en dobbeltseng samt klædeskab. Badeværelset er stort, lyst og flisebelagt med separat bruseniche. Badeværelset er installeret med spots og vaskemaskine, som gør hverdagen mere bekvem. Desuden er der opbevaringsplads i form af et skab over vaskemaskinen. Fra lejligheden er der desuden adgang til en svalegangsaltan. Lejligheden ligger for enden af svalegangen, hvilket betyder, at man undgår indkigsgener, da der ikke er nogen, der går forbi. Lejligheden har fibernet og gulvvarme.EJENDOM: E/F Glentevej 10 er opført i 2014 og består af 67 ejerlejligheder, hvoraf 4 er handicapvenlige. Ejendommen har elevator, gode muligheder for cykelparkering i den aflåste gård samt mulighed for at leje parkeringsplads. Det er tilladt at udleje boligen, og da ejendommen er opført efter 1991, er der fri lejefastsættelse. Korttidsudlejning er ligeledes tilladt. Der er fællesvaskeri, stort opholdsrum og kælderrum tilknyttet hver lejlighed.OMRÅDE: Glentevej 10 ligger centralt i forhold til mange uddannelsesinstitutioner såsom KU, CBS, NEXT og EK. Nørrebro St. ligger et stenkast derfra, hvor man kan fange bus, metro og S-tog. Området byder på et levende lokalliv med mange små bagerier, barer, caféer og kreative miljøer. Der er kort afstand til grønne områder som f.eks. Lersøparken og Bispebjerg Kirkegård, hvor de smukke kirsebærtræer springer ud i hvide og lyserøde nuancer om foråret, samt Utterslev Mose, hvor man kan gå eller løbe en tur. Skal større indkøb foretages, ligger Nørrebro Bycenter også i gåafstand.


