Beskrivelse
Villa i Golfparken med bl.a. 5 værelser og 2 badeværelser
Beliggende i det børnevenlige og nyere villakvarter “Golfparken” udbydes nu denne skønne og 206 m² store villa til salg. Villaen, som er opført i 2016 på en 749 m² grund, er med valmede gavle, træ-/aluvinduer og døre fra Rationel og der er gulvvarme overalt.Villaen indeholder: Entre med klinkegulv – Lækkert og lyst køkkenalrum med loft til kip, indbygnings spot, akustiklofter og 2 el-styret Velux tagvinduer. Køkkenet er et klassisk HTH-køkken med hvide grebsfrie låger og arbejds-ø – Viktualierum – Gæste-/børnebadeværelse med bruseniche og væghængt toilet – Opholdsstue med bio-pejs, dobbelt fransk dør til køkkenalrum og udgang til vestvendt flisebelagt terrasse – Soveværelse med direkte adgang til walk-in-closet og badeværelse – Walk-in-closet med masser af hylde- og skuffeplads – Lækkert badeværelse med bruseniche og karbad – Fordelingsgang – 4 børneværelser – Bryggers med bord med vask og plads til 2 x vaskemaskine og 2 x tørretumbler.Herudover medfølger en indbygget dobbeltgarage på 54 m² med 2 el-hejseporte. Ud over parkering af biler kan garagen også sagtens benyttes ved fx festlige lejligheder idet den er velisoleret og lynhurtigt kan opvarmes via varmepumpen.Energimærket er kategori A2015 og villaen opvarmes via et jordvarmeanlæg og for at forbedre villaens indeklima er der monteret et Nilan Comfort 300 ventilationsanlæg.I Golfparken bor der masser af børnefamilier og børnene kan trygt lege på de lukkede villaveje ligesom de har en nem og sikker vej til skolen. Yderligere i kort afstand fra kvarteret finder i dagligvarebutik, børnepasningsmulighed, Palmestranden og Frederikshavn Golfklub udfordrende og flotte 18 hullers bane….