Beskrivelse
På en attraktiv og tilbagetrukket adresse på Nørrebro udbydes netop denne indbydende og herskabelige lejlighed, der med sikkerhed vil kunne pirre interessen hos et bredt købersegment: Her er der tale om alt fra den lille børnefamilie, singlen og parret i alle aldre til førstegangskøberen og de samboende venner.Indendørs venter en veltænkt planløsning, som byder på to stuer en suite, et rummeligt værelse, et køkken-alrum og et badeværelse. Denne gode disponering giver jer mange gode muligheder for at indrette jer, ligesom I lyster: De to stuer kan eksempelvis opdeles til opholds- og spisestue, hvortil det ene nemt kan inddrages som et ekstra værelse, således at børnefamilien eller de samboende venner kan få glæde af to gode soveværelser. Køkken-alrummet fremstår desuden flot vedligeholdt med et behageligt lysindfald, hvortil der er sørget for godt med skabsplads bag det grebsfrie køkkeninventar. Den samme strømlinede stil går med videre ud på badeværelset, hvor det aflange rum og den separate bruseniche adskiller sig fra de gængse, små københavnerbadeværelser, som I ellers vil finde i området. Hjemmet bærer desuden præg af en lettere herskabelig stemning, hvilket giver sig til kende gennem stukkaturen i lofterne, vægpanelerne i stuen og rummene, der forbindes en suite.Lejligheden placerer sig på første sal i en charmerende og klassisk københavnerejendom, som kan dateres tilbage til 1903. Facaden ses med røde mursten og mørkrammede dannebrogsvinduer, hvortil bagsiden rummer de mange altaner; og fra lige netop jeres alrum har I udgang til en nordvest vendt altan af slagsen, hvorfra I kan nyde solens stråler det meste af dagen. Den giver ligeledes et kig til det private gårdmiljø, som rummer gode fællesarealer til deling med karréen.Med en beliggenhed i Det Mytologiske Kvarter kommer I ikke til at mangle noget i hverdagen, for her har I nem adgang til alt, I kunne forestille jer. Der er selvsagt gåafstand til de daglige fornødenheder, hvortil det pulserende byliv også byder på caféer, spisesteder, barer og ikke mindst butikker, der alle venter på at kunne invitere jer indenfor. Der er ligeledes kort til metro og bus, alt imens en række grønne områder sørger for nogle gode rammer om den næste gå- eller løbetur….