Gothersgade 95 1-tv, 1123 København K

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

På den anden side af dine klassiske dannebrogsvinduer tårner Rosenborg sig op, som sammen med Kongens Have er den direkte genbo til denne smukke lejlighed. Glæd dig, for her får du den perfekte kombination mellem herskabelige detaljer, moderne istandsættelse og en beliggenhed udover det sædvanlige midt inde i København K!For i 2021 fik lejligheden den helt store overhaling – selvfølgelig med respekt for den originale charme. Når du kommer ind, betræder du således de nye gulve, som går igen fra entréen til køkkenet, toilettet og det ene værelse, mens alle fyldningsdøre indrammes af flotte karme. Planløsningen byder desuden på en dejligt stor stue, endnu et værelse og et separat baderum, og så er det bemærkelsesværdigt, at der er lige knapt tre meter til de fornemme stuklofter, hvilket virkelig giver en dejlig volumen til hvert enkelt lokale. Stuens hvidpigmenterede gulve står enormt flot til de høje vinduespartier, mens lysindfaldet får fri passage gennem de franske døre. Når du først har indrettet dig med sofa og spisebord, kan du virkelig nyde udsigten, der er en af Københavns allerbedste. Desuden er planløsningen med de to egentlige værelser helt geniale til både forældrekøbet, de to venner eller parret, der har en drøm om at starte en familie på et tidspunkt.Kigger vi nærmere på istandsættelserne, springer de i øjnene på bedste vis. Det stilrene IKEA-køkken er udstyret med de bedste hårde hvidevarer inkl. induktionskogeplade med den nyeste teknologi og en kombineret vaskemaskine/tørretumbler fra LG. Bad og toilet er separat fra hinanden, hvor førstnævnte er udstyret med Hans Grohe-topbruser fra 21, mens toilettets blandingsbatteri er fra 20.EJENDOMDet var i 1883, at ejendommen blev opført som en klassisk københavnerejendom fuld af fine udsmykninger, og i 2019 blev bygningen opdateret med lydisolerede vinduer med støjreducerende glas. Den hyggelige gårdhave er pyntet med blomsterkrukker, og vil du ud og nyde solen for alvor, er der i ejendommens forhus en læfyldt tagterrasse direkte under den blå himmel med siddepladser for dig og hele dit selskab! Der medfølger også et stort loftsrum og mulighed for at benytte sig af cykelkælderen.OMRÅDEGothersgade er historisk på mange måder med aner helt tilbage til Christian 4.s tid. Mens den nordøstlige side hovedsageligt er pyntet med hegn mod Kongens Have, er den modsatte sides terræn- og kælderplan fyldt med spisesteder, butikker og barer, som særligt mod enden ved Kgs. Nytorv er velbesøgte etablisementer fredag og lørdag, som dog er et stykke væk fra din nye bolig, så du slipper fra støj og larm. Når du skal handle ind, har du et par minutters gang til Netto og kun lidt længere til friske råvarer ved Torvehallerne, og har du en dagligdag udenfor city, er Nørreport et knudepunkt for offentlig transport.Dette er bestemt en lejlighed, der skal opleves!…

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Gothersgade 95 1-tv, 1123 København K4.595.000 kr.62.945 kr/㎡Ejer Udgifter: 2.682 kr/mdrEjerlejlighedEnergimærke: DStørrelse: 73 ㎡Grund: 0 ㎡Antal værelser: 3Opført i: 1883