Beskrivelse
Eksklusiv og gennemrenoveret 1-plans villa på attraktiv adresse i 2900 Hellerup
Velkommen til Granhøjen 8 – en sjældent udbudt og fuldt moderniseret 1-plans villa beliggende i et af Hellerups attraktive villakvarterer. Her forenes klassisk arkitektur med kompromisløs kvalitet og moderne komfort i en bolig, hvor hver eneste detalje er gennemtænkt.Ejendommen er opført i 1979 og fremstår i dag gennemrenoveret med stor respekt for husets originale arkitektoniske udtryk. Villaen rummer hele 206 m² bolig på en 820 m² stor, solrig og ugeneret grund – perfekt orienteret, så lyset kan nydes dagen igennem.Boligens hjerte er det imponerende køkken-alrum med eksklusivt snedkerkøkken, hvor æstetik og funktionalitet går hånd i hånd. Her er god plads til både hverdagsliv og gæster, og rummet ligger i åben forbindelse med den store, indbydende stue. De tilføjede ovenlysvinduer i flere af rummene skaber et enestående lysindfald og en helt særlig atmosfære, der understreger boligens arkitektoniske kvaliteter. Planløsningen er både gennemtænkt og familievenlig med fire gode værelser samt to lækre badeværelser udført med elegante snedkermøbler og materialer af høj kvalitet. Hertil kommer et praktisk bryggers – ideelt til den travle hverdag.Udendørs venter en solrig have med skønne opholdsmiljøer og plads til både leg og afslapning. Ejendommen fuldendes af en rummelig carport på 31 m². Der er tale om en klassisk Johan Christensenvilla – kendt for sin gedigne byggestil, funktionelle planløsninger og tidløse arkitektur – her løftet til nutidig luksus gennem en nænsom og gennemført renovering.En indflytningsklar kvalitetsvilla for den kræsne køber, der ønsker ro, eksklusivitet og en attraktiv beliggenhed i Hellerup.


