Beskrivelse
Idyllisk sommerhus i første række til Sejerøbugten og fortryllende havudsigt
Sommerlivet bliver næppe mere idyllisk end på Granlygårdsvej 62, hvor du får et klassisk sommerhus til salg i første række til Sejerøbugten. Den grønne natur folder sig ud omkring huset, og fra både hus og grund har du en vidunderlig udsigt over vandet, der skifter karakter med vejret og årstiderne. Sommerhuset fremstår hyggeligt og autentisk med en varm træbeklædning, store vinduespartier og en gennemtænkt indretning med to soveværelser, hems og badeværelse. Køkkenet ligger i åben forbindelse med stuen, hvor brændeovn og udsigt til naturen skaber den helt rigtige feriestemning. Den store oplevelse er tilbygningen mod vandet med panoramaudsigt over bugten og udgang til en sydvendt terrasse, hvor solen og lyden af havet indbyder til ro, nærvær og lange sommerdage ved kysten.


