Beskrivelse
Lejlighed med stor tagterrasse midt i Aalborg
På en rolig sidevej til gågaden finder du denne veldisponerede lejlighed på 123 m², beliggende på tredje og øverste etage. Her får du en bolig med et gennemgående flot lysindfald, en funktionel planløsning og en markant tagterrasse.Tagterrassen er en af boligens helt store kvaliteter. Den har en god størrelse, vender mod en stille baggård og skaber et privat uderum midt i byen. De store terrassedøre kan åbnes helt op, så terrassen bliver en naturlig forlængelse af spiseområdet med plads til både ophold og grill.Køkken-alrum og stue udgør boligens centrale opholdsrum. Her fremstår rummet lyst og indbydende med fritlagte bjælker og et behageligt naturligt lys. Der er god plads til både sofaområde og spisebord, og køkkenet er indrettet i lyse elementer med god bordplads og en naturlig sammenhæng til opholdsrummet.Entréen byder velkommen med ovenlysvindue, som bidrager til et flot lysindfald. Herfra er der adgang til boligens øvrige rum, og de højtplacerede glaspartier mod værelserne sikrer et ekstra lysindfald, uden at der kigges direkte ind.Lejligheden rummer to gode værelser samt et ekstra rum, der egner sig oplagt som walk-in eller kontor.Soveværelset har en god størrelse, gode opbevaringsmuligheder og et flot kig til Budolfi Kirke.Badeværelset er lyst og funktionelt indrettet med vaskemøbel, separat bruseniche og vaskesøjle. Det ligger i forlængelse af walk-in-området og fremstår rummeligt og velindrettet.Ejendommen er en velholdt murstensejendom fra 1903 med klassiske detaljer. Beliggenheden er yderst central med kort afstand til byliv, indkøb, caféer og offentlig transport. Samtidig opleves boligen rolig i hverdagen takket være placeringen på øverste etage.Lyder det som noget for dig, så kontakt os på tlf. 52 700 700 for en fremvisning.


