Beskrivelse
Velholdt sommerhus i 2. række til vandet med udsigt over Isefjorden
Sommerlivet folder sig ud på Grønhøjvænge 22, hvor I får et flot og indflytningsklart sommerhus til salg i anden række til vandet med skøn udsigt over Isefjorden. Stemningen er rolig og afslappet, og det velholdte træhus, den grønne grund og det nyere anneks danner en harmonisk helhed. Indenfor får I et samlet opholdsrum med køkkenalrum og stue, trægulv, brændeovn, rummeligt badeværelse med badekar og vaskefaciliteter samt et soveværelse med kig til haven. Terrasserne binder sommerhus og anneks sammen og giver flere solrige opholdssteder med udsigt til vandet, og i annekset kan I vågne til fjordkig og træde direkte ud på terrassen. Området ved Kisserup og Tuse Næs byder på smuk natur, friluftsliv og kort afstand til Holbæk og motorvejen, så turen hertil bliver let – også spontant.


