Grummesgårdparken 22, 7620 Lemvig

7620 grummesgardparken 22 1
 
0 0 votes
Global vurdering
0 Anmeldelser
Inline Feedbacks
View all comments

Beskrivelse

Velindrettet villa med hyggelig have og helårsanvendelig udestue

Grummesgårdparken 22 er alt andet end grum. Faktisk er den hyggelige stemning blandt de store forcer ved denne etplansvilla i Nørre Nissum. Boligen er godt indrettet med en høj udnyttelsesgrad, og til aktiverne kan I endda føje en stor, fin have og en god udestue på vestsiden af huset.

Set udefra tager ejendommen skikkelse af en solid murstensvilla, som er bygget i 1977. Facaderne er opført i røde, spættede mursten, mens selve huset suppleres af en praktisk carport på 20 m². Selvom boligen ligger relativt langt fremme på matriklen, er det bestemt ikke noget problem. I deler nemlig det lille vænge med en håndfuld naboer, og der er ikke skyggen af uvedkommende færdsel på jeres rolige stikvej.

Til gengæld skærmer huset og carporten begge godt for baghaven, hvor størstedelen af den i alt 1.141 m² grund placerer sig. Her finder I bær, blomster og masser af albuerum, der lover masser af glade solskinsdage i sommermånederne. Man har placeret drivhuset i havens solrige, nordvestlige hjørne, så også familiens produktionsgartner får lidt at muntre sig med. Den store plæne er perfekt til de yngste, og er børnene ekstra energiske, kan de gøre brug af det store skovområde, som jeres vej grænser op til.

Boligens indvendige rammer beløber sig til 115 m², og dertil kommer den gode udestue med 24 fine kvadratmeter. Udestuen byder på sandfarvede klinker og dobbelte ovenlysvinduer, mens den store Morsø-brændeovn gør det nemt at varme det anvendelige bonusrum op, når solens stråler ikke selv kan klare opgaven. Den øvrige bolig har desuden indlagt fjernvarme.

Med tre soveværelser har huset passende proportioner til børnefamilien, men samtidig er boligen ikke større, end at I kan overkomme rammerne, når børnene er fløjet fra reden. I får derudover bryggers og badeværelse, mens den gode indretning også byder på køkken og stue i et delvist åbent rumforløb. Her kan I sagtens overveje at åbne yderligere op, hvis I drømmer om et stort, sammenhængende køkken-alrum.

I nærområdet byder Nissum på lidt af det hele. Lokal købmand, idrætshal samt skole og institutioner dækker stort set alle jeres behov, og I har bare et kvarters kørsel til både Lemvig og Struer.

Kontakt EDC Lemvig for en fremvisning på telefon 96 63 40 00….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Grummesgårdparken 22, 7620 Lemvig795.000 kr.6.592 kr/㎡Ejer Udgifter: 1.333 kr/mdrVilla/FritidsboligEnergimærke: DStørrelse: 115 ㎡Grund: 1141 ㎡Antal værelser: 4Opført i: 1977

0
Would love your thoughts, please comment.x
()
x