Beskrivelse
Charmerende og rummelig bolig i det attraktive Lyngbyvejskvarter
Velkommen til H.P. Ørums Gade 32 – en helt særlig bolig, hvor charme, rummelighed og en sjældent set planløsning går op i en højere enhed. Her får du en unik mulighed for at erhverve mange kvadratmeter i et af Østerbros mest eftertragtede kvarterer, nemlig Lyngbyvejskvarteret – og ikke mindst en bolig, der skiller sig ud med sin usædvanlige bredde.Netop husets bredde giver et markant større og mere anvendeligt grundplan end man typisk ser i området. Det betyder lyse, luftige rum med langt bedre indretningsmuligheder og en helt særlig fornemmelse af plads i hverdagen. Boligen er fordelt på stueplan og 1. sal samt en istandsat kælder, hvilket giver en yderst attraktiv og funktionel planløsning – særligt efterspurgt i kvarteret.Indendørs mødes du af en varm og indbydende atmosfære med flotte detaljer så som stuk, radiatorskjulere og flotte plankegulve og et skønt lysindfald, der strømmer ind gennem vinduespartierne i både stueplan og på 1. sal. Køkken/alrummet fungerer som hjemmets naturlige samlingspunkt, mens de øvrige opholdsrum og værelser giver fleksibilitet til både familieliv, hjemmekontor, gæsteafdeling eller teenageafdeling. Mulighederne er mange, når man kan erhverve sig så mange kvadratmeter med mange værelser. Derudover er der hele to utroligt store badeværelser i hhv. stueplan og kælder og ydermere et gæstetoilet på 1.sal. Dette er også en sjældenhed i Lyngbyvejskvarteret.Den istandsatte kælder byder på mange anvendelsesmuligheder – hvad enten det er til hobbyrum, hjemmekontor, teenageafdeling eller ekstra opbevaring. Her får du reelt mange ekstra kvadratmeter, som øger boligens samlede anvendelighed markant.Ejendommen byder desuden på en skøn have, som – takket være husets bredde – er en af de bredest forhaver i kvarteret. En sjælden kvalitet i området, hvor udendørsplads er i høj kurs. Derudover er der også en gård bagved huset med et skur til cykler mm. Og mulighed for at nyde en morgenkaffe i solen.Beliggenheden i det attraktive Lyngbyvejskvarter sætter prikken over i’et. Her bor du i en grøn og rolig lomme på Østerbro med et stærkt lokalmiljø, samtidig med at du har kort afstand til alt det bedste byen har at byde på – indkøb, caféer, transport og rekreative områder.Her er kort sagt tale om en sjældent udbudt bolig med en særdeles attraktiv placering i stue og 1. sal, masser af anvendelige kvadratmeter og en helt særlig rummelighed – en oplagt mulighed for køberen, der ønsker noget ud over det sædvanlige i et yderst populært kvarter.


