Beskrivelse
Velbeliggende og hyggeligt sommerhus
Dette skønne sommerhus i rolige og hyggelige omgivelser, både inde og ude, skal ses. Sommerhuset har en lækker sydvendt terrasse, som er overdækket og i læ for vestenvinden, her kan man nyde solens stråler, samt nyde den skønne udsigt over klitterne, marehalmen og den rolige natur. Til aften kan man rykke om på vest terrassen og se den smukke solnedgang over klitterne.
Sommerhuset er opført i 2005, med loft til kip. Fra entreen, går man direkte ind i husets hjerterum, køkkenalrummet, her er gjort klar til mange spil-, hygge og afslapningsaftener, også i vintermånederne, hvor brændeovnen kan tændes. I alrummet finder man spiseafdeling i åben forbindelse med stuen, hvor der er udgang til den store sydvendte terrasse samt en udgang til terrassen mod vest.
Sommerhuset består af 2 separate værelser, som begge er lyse og med plads til opbevaring: et med dobbeltseng og et med køjeseng. Lyst og roligt badeværelse med væghængt toilet og gulvvarme. Derudover er der et disponibelt rum med muligheder, som ligger i forbindelse med stuen. Herudover er et godt udhus med vaskesøjle.
Sommerhuset ligger kun få minutters gang fra Vesterhavet, som byder på skønne gåture, eller en dukkert i bølgernes brus, både sommer og vinter.
Der er blot 1km ind til Søndervig centrum, hvor man finder indkøb, aktiviteter, restauranter, shopping m.m. samt kun 3,5km til golfbanen med 18 huller.
Der foreligger ingen lokalplan, hvorfor der er mulighed for op til 15% beboelse….