Beskrivelse
Lys og meget flot 4-værelses lejlighed på Frederiksbjerg med elevator og 2 altaner
Velkommen til en klassisk lejlighed på attraktive Frederiksbjerg, beliggende i en ejendom med elevator. Her mødes flotte originale detaljer og moderne løsninger i en lys og indbydende bolig, hvor den skønne udsigt og hele to altaner skaber de perfekte rammer.Stuen fungerer som et af boligens samlingspunkter, og her er der lagt vægt på detaljer som flotte paneler på væggene og sildebensparket på gulvet. De høje vinduer giver et flot lysindfald og fører direkte ud til en af de to altaner i lejligheden, hvorfra der er hyggelig udsigt over Harald Jensens Plads. Altanen har plads til et lille cafésæt, hvor morgenkaffen kan nydes. I forlængelse af stuen ligger spiseafdelingen, hvor der er god plads til et stort spisebord, der kan rumme hele familien og vennerne. Her er nem at indrette efter egne behov, og de høje vinduer går igen og binder de to rum sammen. En skydedør mellem rummene gør det desuden muligt at afskærme dem fra hinanden, hvis man foretrækker det.Entréen er en lang gang med sildebensparket, der fortsætter fra stuen, og fungerer som boligens fordelingsgang til de øvrige rum. Her er plads til overtøj og skoene. Køkkenet er udført i hvide elementer, hvor bordpladen spiller godt sammen med det rene udtryk. Den aflange form giver meget skabs- og bordplads og i køkkenet er der også plads til et mindre spiseområde, oplagt til mindre måltider. For enden af køkkenet er der udgang til lejlighedens anden altan, som vender mod gården og giver mere rolige omgivelser, ude af syne fra pladsens liv. Her er plads til loungemøbler, og de varme måneder kan nydes i ro og hyggelige omgivelser.Lejligheden rummer to gode værelser, som i dag bliver brugt som soveværelse og børneværelse. Soveværelset har plads til en dobbeltseng og har indbyggede skabe med masser af plads til garderoben. Der er ligeledes mulighed for en kontorkrog, hvis man ønsker det. Det andet værelse bruges som børneværelse i dag, men kan også indrettes som gæsteværelse eller kontor. Begge værelser har et stort vinduesparti, som gør at lyset strømmer ind. Badeværelset fremstår moderne, hvor det mørke flisegulv giver en flot kontrast til de hvide elementer. Den separate bruseniche er en ekstra kvalitet i hverdagen.Beliggenheden tilbyder det bedste fra flere verdener. Der er kort afstand til Ingerslev Boulevard, hvor det hyggelige marked har åbent onsdage og lørdage, gode parkeringsforhold og indkøbsmuligheder lige i nærheden. Samtidig er der nem adgang til både skov, vand og centrum.


