Beskrivelse
Stor og moderniseret villa perfekt til børnefamilien
Når I kommer kørende gennem Algestrup, støder I på Havevænget 7A på en ganske nydelig ejendom, der tager sig pænt og klassisk ud med hvid facade og solceller på det sorte tag. Den 1.589 kvadratmeter store grund giver anledning til en aflang have, hvor en nem græsplæne ligger godt afskærmet af hæk og hegn.Hele vejen rundt om huset er der anlagt en stenterrasse, som blandt andet udgør den nemme ankomst fortil, mens den mod sydvest giver plads til en ideelt placeret træterrasse. Bilen kan I parkere i den rummelige garage, der desuden også kan indrettes med værksted.Villaens planløsning dækker over 168 kvadratmeter i to plan og kan tage sin begyndelse i entréen såvel som i bryggerset. Den rummelige entré giver god plads til at jakke og sko kan smides, før I bevæger jer videre rundt i jeres nye hjem, og I bliver mødt af et stilrent og lyst udtryk fra start til slut. Huset har nemlig gennemgået en renovering inden for de seneste år, hvilket betyder, at I overtager en bolig med gulvvarme i hele stueetagen, luft-til-vand-varmepumpe fra 2023 og generelt en indretning, der komplementerer den moderne familie godt.Det rummelige køkken giver sig til kende med grebsfrie fronter, integrerede hårde hvidevarer og metalbordplader, der tilfører industrielle fornemmelser. Her skal spisebordet placeres i alrummet overfor køkkenøen, så samtalen kan flyde frit mellem kok og gæster.Herfra passerer I to værelser på vej til den store stue, hvor brede vinduer og glasindfattede dobbeltdøre ud til terrassen udvisker grænserne mellem inde og ude. Stueplan afsluttes af et bryggers med plads til vaskefaciliteter samt et brusebadeværelse med dobbeltvask. På førstesalen får I en repos samt to gode værelser, hvor blandt andet tagvinduerne giver et skønt lysindfald.Algestrup er en lille, hyggelig sjællandsk flække, der placerer sig 12,5 kilometer fra Køge og 37 kilometer fra Næstved. Her er der bogstavelig talt to minutter på cykel til skolen og børnehaven, der ligger lige på den anden side af det fine gadekær. Herfølge ligger otte minutter væk i bil, og her kan de daglige indkøb foretages i SuperBrugsen og 365discount, mens byen også byder på apotek, lægehus, Herfølge Stadion og tog til København H på 37 minutter fra Herfølge St.Kan I se jer selv på Havevænget 7A? Tag kontakt allerede i dag!…